Min fødsel

Nå men jeg kan jo ligeså godt starte lige på og hårdt!! 🙂

For godt 9 1/2 måned siden kom min søn, Victor, til verden.. Og ja, på en måde som vi slet ikke havde forventet!! Som førstegangsfødende kan det godt være lidt svært at sætte sig ind i hvordan en fødsel egentligt forløber og hvordan man som person kommer til at reagere på det hele. Man kan gå til nok så mange møder om fødselsforberedelser, jordmoder, scanninger, læger, yoga for gravide osv. (som selvfølgelig giver dig en ide om hvad du skal igennem før du har fortjent dit lille nye vidunder af en baby) men inderst inde forstår man virkelig ikke hvad man man bliver udsat for, før det er sket.

Du får SÅ mange forskellige ting af vide fra 100 mennesker, så det halve kunne være nok! Men selvom man bliver bombarderet med forskellige oplysninger og øvelser/stillinger føler man sig alligevel ikke helt klar til den der fødsel.

(Disse to billeder er taget den samme uge Victor bliver født)

Min fødsel

Jeg var sat til den 17 November 2013 – og regnede stærkt med at jeg skulle gå de obligatoriske 14 dage over tid (som de fleste førstegangsfødende gør). Men NEJ – sådan skulle det ikke gå 😉 Jeg var i biografen med en veninde onsdag den 30 Oktober om aftenen, da jeg pludselig kunne mærke en smerte der ikke havde været der før. Jeg tænkte ‘fuck det, det er jo sikkert ikke noget alligevel’ og ‘der er jo så lang tid til termin anyways’. Jeg kommer hjem sent om aftenen, går i seng og siger godnat til kæresten som om intet var hændt.

Klokken 02.30 om natten vågner jeg ved at der er helt varmt nede ved mit underliv/lår, sætter mig op …. og ‘WHAAAAT, MIT VAND ER GÅET!?!?!?!’.. Helt forvirret vækker jeg kæresten, som helt forvirret vågner op til en kæreste der siger at vandet er gået.. hehe 🙂 Vi er begge forvirrede, men jeg formår at løbe ud i bruseren og stå, da vandet bliver ved med at løbe ned af mine ben (det bliver stort set ved indtil man har født!). Imens ringer kæresten til fødegangen og fortæller om vores situation. De ber’ os om at lægge os til at sove igen og først komme på Hvidovre Hospital kl9.30 næste morgen.                                   ‘ØØØHHH AF HVAD??’…. ‘SKAL JEG “BARE” LÆGGE MIG TIL AT SOVE IGEN???’… Som om nogen i denne verden bare kan lægge sig til at sove igen når de ved ens baby snart er på vej ud!! Nå, men vi skiftede sengetøj og lagde os igen. Jeg havde selvfølgelig 1000 håndklæder i sengen og mellem mine ben så der ikke blev vådt igen.

Jeg kunne selvfølgelig ikke sove og begyndte at spille 7 kabale på min mobil 😉 Klokken blev endelig tid til at vi skulle på hospitalet og jeg var allerede begyndt at få veer. Sygeplejersken tager imod os og jeg skal ind og lægge mig på en briks så de kan sætte en strimmel på mig mave, så de egentlig kan måle mine veer osv.

(Jeps kæmpe lår og 22 ekstra kilo!!)

Alt er selvfølgelig som det skal være og  vi bliver sendt hjem igen. På vej hjem kørte vi lige et smut forbi Mac Donalds, det var vi jo nød til 😉

Jeg har fået smertestillende med hjem, lægger mig på sofaen for at hvile mig – men det er ikke så nemt når man får veer – og i mit tilfælde havde jeg veer hvert 5 min fra start af!! Klokken 16 tager vi tilbage på hospitalet og vi fortæller dem at vi gerne vil blive pga jeg har så sindssyge mange smerter. Vi venter og venter og venter, bliver rykket frem og tilbage i forskellige stuer, alt imens man prøver at holde modet oppe og smerterne nede. På et tidspunkt har jeg så ondt, at de tilbyder mig noget akupunktur, varmepude og smertestillende. Jeg siger selvfølgelig JA TIL ALT hvad de kan give mig!

Endelig bliver vi rykket ind på den stue jeg skal føde på og der skal vi heldigvis blive til jeg har født. Nu er der gået 18 lange timer og jeg har kun åbnet mig 1 cm!!! Vi skal lige huske på at det er 10 cm man skal åbnes, så da jeg fik af vide at jeg stadigvæk kun var 1 cm åbent var jeg parat til at lægge mig til at DØ!!!! (Og det tror jeg også min kæreste var for den sags skyld) 🙂 Han måtte på intet tidspunkt gå fra min side, vi skulle holde i hånden hele tiden – da jeg brugte ham til at afreagere på når mine veer kom. Stakkels mand dog! Tror klokken var omkring 02 om natten da jeg endelig kunne få min blokade. Det var det bedste jeg nogensinde kunne sige ja til, hold nu op hvor det lettede det hele og hold nu op et helt nyt menneske jeg blev. Min kæreste fortalte mig efterfølgende at jeg havde snerret af rigtig mange sygeplejersker, men efter jeg fik blokaden var jeg i hopla og bød alle velkommen til min stue. Hahahaha, så flovt jo!

Jeg har givet min mor og svigermor lov til at være tilstede under fødslen, hvilket jeg stadigvæk er glad for den dag idag. Jeg havde sagt til min mor at hun skulle tage billeder under hele seancen – og det er je sindssygt glad for at hun gjorde. De billeder betyder så ubeskriveligt meget for mig og en overvældende dag at kunne se tilbage på i billeder.

Efter 27 timer med veer og gråd er vores søn endelig ude. Han er her! Det er virkelig sket! Min helt egen baby! og guuuud hvor er han smuk! (Jeg troede jeg ville tude helt vildt, men jeg kunne ikke fordi jeg var så træt efter alle de timer med smerter)

Victor, født kl05.27 , 1 November 2013 , vejer 3015 gram og er 52 cm lang.