Paradise Hotel del 1

Her kommer et indlæg jeg tror mange af jer har ventet på – det har i hvert fald været efterspurgt fra mange af jer. Det skal lige siges at jeg kommer til at dele det her indlæg op over flere dage, for ellers kommer det til at blive mega langt og nok til ret kedeligt!

Jeg starter helt fra begyndelsen, fra før jeg var med i programmet.

Det hele startede i 2008, helt præcis hvornår kan jeg ikke huske – men mener det var sommer. Jeg var 19 år og arbejdede som kontorassistent i et inkasso firma da jeg blev kontaktet af Tv3. På det tidspunkt boede jeg sammen med min storesøster på Nørrebro, var single og havde taget et sabbatår (som jeg faktisk stadigvæk er igang med haha) fra studie. Så intet på det tidspunkt var seriøst i min verden! Det hele var en leg, levede og åndede for byen torsdag, fredag og lørdag og hyggede mig bare som så mange andre teenagere gør i den alder. Nogle måneder før jeg blev kontaktet af tv3 havde jeg også lige fået lavet bryster, så i kan nok godt forestille jer hvilken “fantasi verden” jeg levede i.

Nå, tv3 vil godt have mig ind til casting da de har kigget lidt på min facebook profil og vel syntes at jeg så spændende ud. Jeg tænkte først ‘øøøøh okay??’. Faktisk havde jeg ikke rigtigt set nogle tidligere programmer, så havde ikke så meget at sige om det andet end at jeg godt lidt vidste hvad det gik ud på. Jeg sagde da selvfølgelig ja, for var blevet vildt nysgerrig og ville gerne vide mere om det hele. Til selve castingen var der selvfølgelig dresscode: festtøj. Jeg skulle simpelthen komme i festtøj på en højlys dag – og ja, det gjorde jeg da haha. (husk jeg kun var 19 år gammel, jeg var kun 19 år haha!!!) Til castingen står man foran et dommerpanel bestående af ca 5 mennesker (ved ikke hvordan det forgår idag) og de stiller dig så en masse spørgsmål for at lære dig og din personlighed bedre at kende. Hver gang de stillede mig et spørgsmål ‘rappede’ jeg bare derud af, ja jeg lavede vel nærmest en teaterforestilling!! Jeg levede mig fuldstændigt ind i det og svarede ærligt på alle spørgsmål.

Efter castingen sagde de at de ville ringe til mig med et svar når der ca var gået en uges tid, da de lige skulle evaluere mig og alle de andre der kom til castingen. Jeg kan huske at jeg gjorde dem opmærksom på at hvis jeg skulle være med i programmet, ville jeg kun, hvis jeg kunne være med fra start af. For jeg gad virkelig ikke komme ind midt i et spil uden at vide hvem man kan stole på og hvem man burde være i gruppe med og hvad der overhovedet var sket derinde før min ankomst. Det tog de selvfølgelig med i deres overvejelser – men kunne også godt forstå hvis de valgte mig fra af den grund.

(Måske et lidt underligt billede hehe, men det var rent faktisk det aller sidste billede der blev taget af mig inden jeg skulle afsted)

Opkaldet kom endeligt!! Jeg var på arbejde og sneg mig ud på toilettet for at tage telefonen. Her fik jeg så den vilde nyhed om at de har valgt mig fremfor 3000 andre til at være med og at de ovenikøbet gerne ville have jeg skulle starte inde. Feeeeeedt tænkte jeg, men fuck tænkte jeg så lige bagefter – for hvordan skal jeg lige sige det her til mit arbejde?!?! Og hvordan fanden skal jeg lige fortælle mine forældre at jeg skal være med i PARADISE HOTEL, det program som alle sviner til?!?!?!?!?! På det tidspunkt gik der nok en million tanker igennem mit hovede, så selvom jeg var glad og vildt spændt, havde jeg også en del bekymringer i mit hovede. Jeg spurgte efterfølgende mit arbejde om der var mulighed for at jeg kunne få tre måneders orlov, men det var desværre ikke muligt. Så tænkte jeg bare fuck it, jeg siger op!!

Den med mine forældre var straks værre. Jeg var SÅ bange for at fortælle min mor at jeg skulle være med i programmet – for hvem vil egentlig se deres barn i et program alle taler lidt dårligt om?! På det tidspunkt boede min mor og far i Jylland, så havde ikke bare lige muligheden for at smutte hen og besøge dem. Det blev igennem en telefonopringning at jeg fortalte det til min mor, og ååhhh hun begyndte selvfølgelig at græde og syntes bestemt ikke at det var fedt jeg skulle medvirke i sådan et slags program! Hun blev ved med at sige til mig at hun var bange for at jeg ikke kunne klare presset og omtalen når programmet ville slutte og om jeg ikke var bange for at jeg ville fortryde det. Jeg prøvede bare at berolige hende ved at fortælle hende at jeg ikke havde tænkt mig at opføre mig skandaløst på tv og at jeg godt var klar over at jeg skulle tænke mig godt og grundigt om når jeg gjorde eller sagde noget. Det var så faktisk lidt det og der blev lagt låg på! Det var nemlig ikke rigtigt noget vi snakkede om – for som sagt, så glædede mine forældre sig jo ikke til at jeg skulle afsted og sådan ligepludselig til at være en “kendt” person.

Dagen hvor jeg skulle rejse kom endelig ……………