Paradise Hotel del 5
At være en af de populære piger på hotellet
Nu har jeg kun været mig selv igennem hele spillet, hvilket også gør det nemmere for mig at stå ved de ting jeg har sagt eller gjort på hotellet. Det er klart at det er fedt og sjovt at være den populære pige. Dvs flere venner, flere der støtter dig og flere du kan snakke og have det sjovt med. Men ligeså fedt som det er at være den populære pige, ligeså nedern er det faktisk. For det betyder også at de fleste andre (specielt pigerne) ser at du ryger ud af spillet hurtigst muligt, du skal passe på med hvem du stoler på og hvem du siger hvad til. Kan huske i slutningen af sæsonen hvor alle fra min gruppe var røget ud og jeg pludselig stod helt alene og turde ikke stole på nogen som helst. Det var virkelig hårdt og ikke rart at føle at alle bare gerne ville have mig smidt ud. Men det at det så gik op for drengene at jeg ville være god for dem at have inde i spillet, da jeg kunne blive en rigtig stor mulighed som partner til en finale og dermed ville de stå stærkere fordi jeg havde været med siden starten, blev det lidt nemmere for mig at være i spillet igen (bortset fra at alle pigerne stadigvæk ville have mig ud haha). Ikke at jeg ikke kan forstå hvorfor de ville have mig ud, for ærligt, jeg synes selv at de havde en god grund til det. Ikke for at spille smart, men jeg var den stærkeste af pigerne i spillet og det at jeg havde været med fra start af ville nok hjælpe lidt på stemmerne fra juryen.
At lyve og være falsk
Jeg har aldrig brudt mig om at lyve eller at skulle være falsk på nogen måde. Men når det så er sagt skal jeg nødig spille “hellig” på det område! For det er nærmest hverdagskost inde på hotellet at man enten agerer på en falsk måde eller lyver. Det er sørgeligt, men oftes det man kommer længst med i sådan et spil. Det handler jo blandt andet om at de andre ikke skal vide hvor du står henne eller hvad dit næste træk som er. I starten syntes jeg at det var svært, men jo længere tid man har været på hotellet, jo mere ‘hardcore’ bliver man i forhold til at såre de andre eller at smide en deltager ud. Men hvis jeg skal nævne én episode som jeg faktisk syntes var ondt gjort af mig, var da Ronni kom ind i spillet igen og redede mig røv fra at blive smidt ud – hvor jeg så kun to uger efter ender med at tage røven på ham og smide ham ud. Det syntes jeg faktisk var rigtig tarveligt gjort af mig, specielt nu hvor han redede min røv. Havde jeg gjort det anderledes den dag idag? Det er jeg faktisk ikke sikker på. For Ronni var en taktisk dygtig spiller og var rigtig god til alt det han gjorde. Så det kunne nok have endt ud i at jeg alligevel ikke havde nået til finalen. Who knows?
At være uvenner og bo tæt sammen
Det er nok noget af det sværeste ved at være inde på hotellet. I kender vel selv det at være uvenner med nogen, så har man ikke ligefrem lyst til at se dem – og slet ikke hver dag! At spise døgnets tre måltider sammen, bare det at være i samme lokale, ligge ved samme pool osv. det er faktisk rigtig nedern – men det er nok også med til at gøre at man ikke kan forblive uvenner for altid. For det er faktisk rigtig slidende og ufedt at rende rundt med had i kroppen.
Ville du ikke også skrive om Jon og dig? Det er det mest spændende, for det fyldte jo helt vildt meget.