Roadtrip til Jylland

Terapi for sjælen

I denne svære tid vi har i familien er det altid rart at besøge mine forældre i Jylland. Her er ro, dyr og så bor de ude på Lars tyndskidsmark. Så når man kommer fra storbyen med en masse larm fra trafikken og den travle hverdag med baby og kæreste, så er det altid en slags terapi for sjælen at komme hertil – hvor her intet er!

Vi prøver det bedste vi kan med at holde humøret oppe og grine lidt – trods min fars sygdom og det faktum at han ligger syg hjemme. For vi ved at han ikke ønsker at se/høre os sidde og græde dagen lang over at han er uhelbredelig syg! Men man kan sgu ikke undgå at græde lidt on and off, nu hvor han er blevet så syg. Havde aldrig i mit liv troet det her skulle ske for ham, han var en af dem jeg så ville leve i rigtig mange år endnu.

Fordi hans sygdom er kommet så pludseligt, ligepå og hårdt, kan jeg godt tage mig selv i nogen gange at føle det ikke rigtigt er gået op for mig. Det er nu 6 måneder siden han fik konstateret kræft og føler stadigvæk at jeg fik beskeden igår!

Min mors heste kan altid bringe et smil på min læbe. De er så søde, kære og rolige. Selvom jeg aldrig rigtigt har været en hestepige som min mor og søskende er, så giver de mig bare en form for sindsro som jeg ikke kan finde andre steder end her! (Selvom jeg også bliver lidt bange når de laver pludselige bevægelser haha)

10347470_836148729737969_2185828311503511094_n

10314465_836148783071297_3784293687460288053_n

10665674_836148853071290_6191389832938167682_n

10301367_836148809737961_5635191749865295004_n

10632676_836149046404604_1824993292300869254_n

10616546_836149016404607_4516766029218425735_n

 

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31
   

8 kommentarer

  • elisabeth

    Jeg håber du og din familie ved, at danske læger desværre er relativt hurtige til at give op på kræftpatienter. Du har sikkert hørt om de oftest hundedyre sidste-udvejs-operationer i lande som for eksempel Tyskland. Og hvem ved, måske ER det folk der ikke kan helbredes, der tilbydes disse operationer, og i så fald er det jo en led måde for disse udenlandske læger at tjene penge på danske patienter. Men faktum er i hvert fald, at fordi det danske sundhedssystem er så offentligt og så skattefinansieret som det er, så gør det desværre også bare at lægerne vælger at sige “Nu skal der ikke bruges flere ressourcer på denne patient” betydeligt hurtigere end i for eksempel Tyskland, hvor sundhedssystemet generelt er mere selvbetalt. Og det ved du og din familie jo sandsynligvis allerede, og det er jo heller ikke sikkert din far har flere kræfter til at kæmpe, men jeg syntes alligevel lige jeg ville dele mine erfaringer. Det skal forøvrigt siges at jeg ikke selv har haft kræft, men jeg kender mange der har, og nogen af dem er desværre gået bort. Og det gør mig indimellem SÅ gal, at de danske læger ikke bare engang imellem eventuelt siger fra start af, at de ikke har erfaringerne eller ressourcerne til at helbrede den og den patient, så vedkommende hurtigst muligt kan komme til udlandet og blive tilbudt en anden behandling. Det er jo for fanden ens liv det drejer sig om, så tror jeg de fleste foretrækker at blive sendt afsted hurtigst muligt, også selvom det måske betyder ens bankkonto bliver drænet, og man alligevel ikke kan hjælpes i sidste ende. Ønsker uanset hvad din familie det bedste, og jeg håber selvfølgelig din far bliver rask, selvom det jo virker til at se meget sort ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Desværre kan man ikke operere min far, da hans kræft florerer i hele maven på ham. Så lægerne tør ikke at åbne ham op, da det vil ende ligesom en vakuumpakning. Når man først har åbnet pakken kan den ikke holde i særlig lang tid. Hvis du forstår hvad jeg mener?
      Men tak for din tanke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • elisabeth

      Okay, men det var nu heller ikke kun kirurgiske indgreb jeg tænkte på. Mange læger i udlandet tilbyder i ligeså høj grad behandling hvor noget skal spises eller drikkes, eller udvortes indgreb med for eksempel stråling. Og det gør de jo også her I DK, problemet er bare, som jeg ser det, til stadighed at de nogen gange måske ikke går så langt som de burde gøre. Og desværre virker det bare udfra mine bekendtes erfaringer som om det nogen gange mere skyldes økonomi end patientens helbred 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Kan sagtens forstå hvad du mener! Man kan godt føle sig snydt af systemet nogen gange, fordi det er så nemt for dem at stoppe en behandling – fremfor at være pårørende/patient som vil gøre ALT! Min fars sygdom har desværre også gjort at han overhovedet ikke kan spise og kun drikke meget meget lidt. Han får næring gennem sin blodåre hver aften da han ikke kan holde noget i sig. Sådan har det desværre været i rigtig mange måneder nu 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for besøget, skat <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg føler så meget med dig/jer. Min far blev ramt af en blodprop sidste år, han er her heldigvis endnu, men kan ikke tale og så er han lam, men det er det mest forfærdelige jeg nogensinde har oplevet, og jeg ønsker ikke for min værste fjende at de skal opleve at deres forældre skal blive alvorligt syge.

    De bedste tanker her fra <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Tak! Og kan da kun sige i lige måde. Det må godt nok være hårdt at han nu er blevet lam og ikke kan tale?
      Nej det er sådanne forfærdelige sygdomme at man ikke ønsker nogen i denne verden skal opleve det – hverken som patient eller pårørende!

      Tanker tilbage til jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roadtrip til Jylland