Som skrevet lidt tidligere er min søster og jeg kørt til Jylland for at besøge vores forældre. Til d
Se næste indlæg >
Terapi for sjælen
I denne svære tid vi har i familien er det altid rart at besøge mine forældre i Jylland. Her er ro, dyr og så bor de ude på Lars tyndskidsmark. Så når man kommer fra storbyen med en masse larm fra trafikken og den travle hverdag med baby og kæreste, så er det altid en slags terapi for sjælen at komme hertil – hvor her intet er!
Vi prøver det bedste vi kan med at holde humøret oppe og grine lidt – trods min fars sygdom og det faktum at han ligger syg hjemme. For vi ved at han ikke ønsker at se/høre os sidde og græde dagen lang over at han er uhelbredelig syg! Men man kan sgu ikke undgå at græde lidt on and off, nu hvor han er blevet så syg. Havde aldrig i mit liv troet det her skulle ske for ham, han var en af dem jeg så ville leve i rigtig mange år endnu.
Fordi hans sygdom er kommet så pludseligt, ligepå og hårdt, kan jeg godt tage mig selv i nogen gange at føle det ikke rigtigt er gået op for mig. Det er nu 6 måneder siden han fik konstateret kræft og føler stadigvæk at jeg fik beskeden igår!
Min mors heste kan altid bringe et smil på min læbe. De er så søde, kære og rolige. Selvom jeg aldrig rigtigt har været en hestepige som min mor og søskende er, så giver de mig bare en form for sindsro som jeg ikke kan finde andre steder end her! (Selvom jeg også bliver lidt bange når de laver pludselige bevægelser haha)
Jeg håber du og din familie ved, at danske læger desværre er relativt hurtige til at give op på kræftpatienter. Du har sikkert hørt om de oftest hundedyre sidste-udvejs-operationer i lande som for eksempel Tyskland. Og hvem ved, måske ER det folk der ikke kan helbredes, der tilbydes disse operationer, og i så fald er det jo en led måde for disse udenlandske læger at tjene penge på danske patienter. Men faktum er i hvert fald, at fordi det danske sundhedssystem er så offentligt og så skattefinansieret som det er, så gør det desværre også bare at lægerne vælger at sige “Nu skal der ikke bruges flere ressourcer på denne patient” betydeligt hurtigere end i for eksempel Tyskland, hvor sundhedssystemet generelt er mere selvbetalt. Og det ved du og din familie jo sandsynligvis allerede, og det er jo heller ikke sikkert din far har flere kræfter til at kæmpe, men jeg syntes alligevel lige jeg ville dele mine erfaringer. Det skal forøvrigt siges at jeg ikke selv har haft kræft, men jeg kender mange der har, og nogen af dem er desværre gået bort. Og det gør mig indimellem SÅ gal, at de danske læger ikke bare engang imellem eventuelt siger fra start af, at de ikke har erfaringerne eller ressourcerne til at helbrede den og den patient, så vedkommende hurtigst muligt kan komme til udlandet og blive tilbudt en anden behandling. Det er jo for fanden ens liv det drejer sig om, så tror jeg de fleste foretrækker at blive sendt afsted hurtigst muligt, også selvom det måske betyder ens bankkonto bliver drænet, og man alligevel ikke kan hjælpes i sidste ende. Ønsker uanset hvad din familie det bedste, og jeg håber selvfølgelig din far bliver rask, selvom det jo virker til at se meget sort ud.