Far + hospice =

………..PEACE………..

Min far er desværre nu så medtaget at han ikke har flere kræfter tilbage i sin krop til at komme ud og gå – overhovedet. Det gør så ekstremt ondt indeni at se ens far blive mere og mere svag. Så derfor har mine forældret haft en møde med det Hospice han lå på tidligere om at komme tilbage. De sagde det til dem i torsdags i sidste uge og idag er han kommet tilbage.

Mit hjerte bløder lige nu over det min mor har skrevet på facebook:

It’s a fucking hard life! To see my husbond be drived away from our home and knowing it was the last time he was here at home.

Han kommer aldrig hjem igen!!!! Men jeg ved til gengæld at det er hans sidste ønske, fordi han netop er så afkræftet nu og fordi, at tit når hjemmesygeplejersken kom var det en vikar som ikke helt vidste hvad hun skulle gøre, så han eller min mor for den sags skyld hele tiden skulle forklare dem det og sætte dem ind i det hele igen og igen. Det er jo heller ikke optimalt. Som min far sagde til mig lørdags, så ville han altså godt bare kunne være syg nu uden hele tiden at skulle fortælle dem hvad de skal gøre. Så derfor er det rigtig godt for ham at han kommer tilbage på Hospice, så han kan få sin sidste tid der i ro og trygge omgivelser.

Han nåede faktisk at være hjemme i præcis en måned!

Det er med stor sorg i hjertet når jeg skriver det her, men jeg tror ikke at min far har lang tid tilbage igen……. Shit! Det havde jeg alligevel aldrig troet. Kan stadigvæk ikke forstå det her og det kommer jeg nok ikke til før lang tid efter han er kommet op i himlen.

I kan læse om hans hjemkomst HER , til dem af jer som måske ikke har læst med fra starten af <3