Paradise Hotel del 6

Tre højdepunkter fra Paradise Hotel

1. At overleve første uge på hotellet, det betød bare at nu var spillet for alvor igang!
2. Da jeg røg ud dagen før finalen, men kom ind igen.
3. FINALEN!!!!

At ryge ud dagen før finalen

Den gjorde virkelig ondt!! Prøv at forestille jer at være med i spillet helt fra start af og så ryge ud dagen før finalen. Jeg var sur, bitter, kunne have slået ihjel og ville bare så gerne hævne mig! Men da vi røg ud tænkte jeg bare at nu var det slut, hvordan skulle jeg dog nogensinde komme ind igen når finalen er lige om lidt? Aldrig! Gameover!

Jeg var så sur og skuffet at jeg rystede over hele kroppen. Og ikke nok med det, skulle vi optage en scene måske 5-6 gange før vi måtte gå. Det var vores exit scene hvor vi gik op ad trappen og holdte i hånden. Hver gang blev vi bedt om at komme ned forenden af trappen igen for så at gå op igen. Men det var ikke så meget det der pissede mig af. Det var mere det at hver gang skulle vi ned at stå så Frederik, Melissa, Martin og Maria kunne sidde og glo på os. Havde mest af alt bare lyst til at løbe op af den trappe og aldrig komme tilbage!!

Kan huske da Jon og jeg var i en bil med nogle fra produktionen på vej til det hotel vi skulle bo på, at der var en der sagde til mig at meget kunne nå at ske endnu og at jeg/vi ikke skulle tage det så tungt. Men vi lagde intet i det han sagde og bemærkede det nærmest ikke. Da vi ankom til hotellet får vi af vide at vi skal stå klar dagen efter på et bestemt tidspunkt og at vi ville blive samlet op. Vi havde ingen idéer om hvad vi skulle og man kunne nærmest gætte sig i søvne – for ja, alt kunne ske. Dagen efter bliver vi samlet op af en stor bil hvor der sidder andre deltagere fra PH som tidligere har været inde. Ingen af os havde fået af vide hvad vi skulle, men vi kunne nok godt lidt regne ud af vi var juryen til finalen.

Da vi ankommer til PH er vi alle meget spændte på hvad der skulle ske. (Kan kun huske det her i brudstykker) På et tidspunkt får vi i hvert fald af vide at juryen skal stemme den dreng og den pige ind de synes var den mest værdige vinder. Okay, whaaaaaaat?!?! Det var den vildeste følelse jeg fik igennem min krop på det tidspunkt, for da jeg så rundt på det andre piger var jeg 99% sikker på at jeg ville blive valgt. No offence til de andre piger, men jeg havde som sagt været med fra starten og var nået så langt. Med drengene var jeg faktisk lidt mere i tvivl, for både Jon, Gleager og Ronnie sad der – og de alle tre havde kæmpet godt og var stærke spillere.

Da vi så får af vide hvad de andre nede på hotellet har fået til opgave, tænkte jeg at Frederik nok gav sig først. Eller rettere – JEG HÅBEDE SÅ INDERLIGT AT DET VAR FREDERIK DER GAV SIG. Jeg skal love jer for at det var nervepirrende da Jon og jeg skulle stå sammen med Rikke og vente på hvem der kom op ad trappen. Det føltes som en evighed at vente!! Da jeg så kunne se toppen af Melissas hår var jeg jo ikke i tvivl om jeg det var mig der kom ind igen og nøøøøøøøj hvor det føltes godt i maven. Ikke kun det at jeg nu var opsat på at komme ind og vinde det lort, men også at jeg skulle ind og vise mit ansigt frem til Martin og Maria. Jeg havde så meget hævn i min krop at jeg nærmest sitrede og havde bare lyst til at stå og råbe ‘HAHAHAHA‘ lige oppe i deres ansigter.

Da jeg kom ind og så dem i øjenene tænkte jeg ‘den søde Line Sofie er taget hjem og nu skulle de bare sparkes ud med hoved og røv’. (Så indebrændt var jeg!!) Jeg havde heldigvis en lille fordel og det var at jeg vidste hvem juryen bestod af. Det holdte jeg selvfølgelig for mig selv og fortalte det først til Frederik da vi var alene.

(vil gerne undskylde den dårlige kvalitet af billederne, men de er taget fra min mobil på computeren)