Det er med stor sorg i hjertet at jeg kan fortælle jer at min far er gået bort. Det skete igår i sti
Se næste indlæg >
Update + mit ben
Ja det er stadigvæk fucked! Kan slet ikke gå på det og hævelsen er der selvfølgelig stadigvæk. Den hæver op og falder lidt on and off. Men det er pisse belastende at skulle rende rundt på krykker. Har aldrig gået med krykker før, men hold nu K*** hvor er det hårdt. Har så ondt i mine hænder og arme af at bære rundt på min egen krop.
Det er så øv, kunne ikke finde et værre tidspunkt at ulykken skulle ske på. Oven i alt det her med min far, det kan jo ikke blive værre for mit vedkomne!
Jeg savner Victor så meget. Så ham kun lige søndag i få timer inden jeg rejste til Jylland og kommer ikke til at se ham før på fredag. Har aldrig været væk fra ham i så lang tid før!! Min dejlige kæreste tager flyveren herover imorgen aften så han kan være med til min fars begravelse på torsdag. Victor bliver i den tid passet hos sin farmor og farfar, da vi ikke synes Victor skal med. Han er hverken stor nok til at deltage i en begravelse og så vil vi godt bare kunne sørge og være kede af det uden at skulle passe ham imens. Men heldigvis har Victor en fantastisk farmor der kan passe ham imens vi er afsted.
Sad igår aftes og kiggede billeder og videoer på min fars iPad og iPhone. Årh alle de minder! Det var virkelig hårdt at se. Jeg har det hele tiden som om at han kommer tilbage lige om lidt og at det hele bare var en forfærdelig drøm.
Her er et af billederne fra han iPad. Det tog han af os mens han lå på Hospice i sommers <3
Årh, jeg kan ikke beskrive – hvordan jeg føler med dig <3 og nogle gange ville jeg ønske , at jeg var bedre til at sætte ord på som dig. Jeg fandt din blog , fordi jeg blev nødt til at google bare én, som måske kendte til – at være tæt pårørende til en kræftpatient. Din blog kom frem og skræmmende nok, mindede et blog indlæg om mig selv . Du beskrev hvor tæt knyttet du var til din farmor og nu kæmpede din far mod den forbandede sygdom .
Jeg vil egentlig bare sige, som jeg skrev sidst TAK . Derfor ville jeg ønske , at jeg var ligeså god til at sætte ord på tingene, så du måske også ku' føle en hvis "ro" når nu du selv giver SÅ meget via dine meget ærlige og kærlige indlæg . Jeg kan ikke skrive andet end jeg ved , hvad du gennemgår nu – min stedfar tabte kampen mod kræft for 4 uger siden og selvom vi har været til hans bisættelse , og jeg har "forstået" at han ikke kommer igen, så vil hjernen stadig ikke helt tro på det . Det er så uretfærdigt at vi skal miste dem man elsker . Man siger at de blot er gået i forvejen – men savnet og sorgen gør SÅ forbandet ondt! Det vil tage tid og den tid skal man give sig selv lov til – dem der siger at tiden læger alle sår , det passer ikke – men man lærer at leve med sorgen! Jeg føler så dybt med dig, din familie og ikke mindst din mor – og den smerte i alle sammen skal gennemleve ..
Årh , jeg ku' blive ved med at skrive .. Men må hellere stoppe – jeg sender dig min dybeste medfølelse <3