Paradise hotel del 9

Eftersom de fleste af jer har spurgt ind til mit og jon’s forhold, tænkte jeg at jeg ville lave et lille indlæg om det.

Som alle nok ved er vi ikke kærester mere. Det er rigtig mange år siden nu og vi har ikke talt sammen i noget der ligner 4 år.

At blive kærester på et program som Paradise Hotel har nærmest ingen fremtid. Paradise Hotel er en fantasi verden og man lærer hinanden at kende på et tamt grundlag. Det er klart at jeg kun skriver ud fra mine egne erfaringer og holdninger, men generelt er der ikke særlig mange forhold som holder. Jeg tager hatten af for dem som kan, blandt andet Anna Due som nu også har fået barn med en fra Paradise Hotel (for man skal være lavet af et specielt materiale hehe).

Jeg lyder nok som lidt af en gnavenpot, men jeg har svært ved at tro på at nogen vil forblive kærester – prove me wrong hehe. Det er en falsk verden man bliver forelsket i og man lever i sin egen lille osteklokke indtil man kommer hjem igen. Det at komme hjem er nok det sværeste! Dengang jeg var med var vi på jobs torsdag, fredag og lørdag på hele landets diskoteker. Her er det meget svært at undgå at blive jaloux, da mange vil have fat i ens partner. Om det var mig eller Jon. Det er svært at have et forhold under pres, altså at alle øjne konstant er på én – om man nede at handle sammen, på shopping osv. Det at man ikke kunne være anonym var meget svært!

Mit og Jon’s forhold har altid været dødsdømt! Jeg syntes faktisk at vi havde mange problemer og vi havde altid mange “snakke”. Det gik virkelig ikke godt – men det har nok også noget at gøre med at han faktisk var mig utro kort tid efter vi kom hjem. Jeps i læste rigtigt!! Det er ikke noget nogen ved, kun meget få mennesker i mit liv. Det dummeste jeg gjorde var at “tilgive” ham og blive hos ham. Aldrig gå tilbage til en fuser piger! Det gjorde jo selvfølgelig at jeg ikke stolede på ham og det var rigtig svært for mig når han skulle i byen uden mig – fordi jeg var bange for at det skulle ske igen. Så allerede fra start af var vores forhold ødelagt, selvom facaden viste noget andet.

Det var også ekstra svært for mig fordi jeg boede i Århus sammen med ham. Kendte ikke byen og kendte ikke rigtigt nogle mennesker (de fleste var fra PH), så følte mig faktisk meget ensom i starten. Selvfølgelig fik jeg venner og snakker da også nogle gange med nogen af dem, men man kunne ikke lade være med at tænke ‘mon de kun er venner med mig pga jeg har været med i PH?’. Det var ikke en rar følelse.

Så vores forhold kolliderede tilsidst, efter lidt over et år gik vi fra hinanden. Det var det bedste og sundeste vi overhovedet kunne gøre for hinanden.

Jeg er så glad og taknemmelig for at jeg dengang flyttede tilbage til København ligeså hurtigt som jeg overhovedet kunne. For hvis ikke, havde jeg nok ikke mødt den mand jeg er sammen med nu og tør slet ikke tænke på hvordan mit liv ville være uden min dejlige søn Victor.

Jeg vil gerne svare på jeres spørgsmål hvis i har nogle, men forebeholder mig også retten til ikke at svare hvis jeg syntes de er for personlige eller noget andet.