Jeg er ved at gå ud af mit gode skind!!!
Denne periode Victor er i lige nu kan jeg virkelig mærke at det er hårdt at være mor og at man nogle gange ville ønske at man kunne stikke halen mellem benene og løbe.
Hvis man selv er forælder og hvis jeg nævner ‘tigerspring’, ja så ved i nok godt hvad jeg taler om. Det er klokkeklart at Victor er i et spring lige nu og fuck hvor er det bare hårdt. Vi har ikke rigtigt problemer med ham om dagen, udover at han bare et hængetræ uden lige! Han vil op i armene konstant og man kan ikke gå ind i et andet rum før ham kommer løbende og hiver en i buksebenene. Det er ikke det sjoveste, men slet heller ikke det værste.
Det værste er når han vågner en 2-3 gange om natten og græder sit hjerte ud!! Det er gråd hvor han hyperventilerer og han kan slet ikke stoppe. Nogle gange har det været så voldsomt at selvom man sidder med ham på skødet og synger sange og vugger ham er det ikke nok. Dét er virkelig noget af det mest frustrerende der findes. Jeg har heldigvis en rigtig lang lunte før jeg ‘giver op’ og heldigvis er vi to om at håndtere ham, det gør det hele lidt nemmere! Kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at være alene når han er sådan over en længere periode.
Det har ca varet sådan i en uges tid nu. Det der faktisk gør mig lidt ked af det i forhold til hans gråd er, at han nogle gange når man lægger en hånd på hans bryst for at berolige ham skubber den væk! Det er ikke en særlig rar følelse at føle sig afvist af sit eget barn, som man bare elsker ubetinget og kun vil have skal være glad. Jeg prøver at kysse ham, grine med ham og lege med ham så meget jeg kan hver dag, i håb om at han kan komme i tanke om det når han er ked af det. I øjeblikket syntes jeg bare at det er rigtig hårdt at være mor! Nok fordi jeg oftes føler mig mega magtesløs i disse situationer! Det er jo heller ikke kun det at være mor der er hårdt, der er samtidig også et forhold man skal pleje – og det kan altså godt være rigtig svært når begge parter er trætte pga en grædende baby. Så nemt er det bestemt ikke! Jeg syntes nu at jeg er blevet rigtig god til at huske mig selv på hvor heldig jeg er og så bliver det hele pludselig nemmere og jeg har lettere ved at takle de svære situationer der kommer i hverdagen.
Kan det være mareridt?
Det lyder ikke rart på nogen måder! Så slemt er det dog ikke for os.
Philip er 9 måneder og jeg prøver stadig at få ham til at sove igennem. Han vågner flere gange i løbet af natten og vil have sutten :-/ Jeg er træt!