Datenight med manden!

Dengang jeg blev gravid!

Line13-14 033

Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet om det før og i så fald så får i lige historien igen <3

Jeg har altid gerne ville ha’ børn i en ung alder. Specielt fordi at jeg gerne vil være ung mens mit barn er ung, men også fordi jeg gerne vil nå at møde mine børns børn når de en dag skal have det. For mig betyder det også at når jeg bliver gammel og grå vil jeg måske stadigvæk være ung nok til at følge med i mine børnebørns liv – som min mormor og morfar kan nu <3 I min familie har vi altid fået børn i en tidlig alder. Min mormor var 16 år dengang hun fik min mor og min mor var 19 da hun fik min storesøster og 23 år da hun fik mig. Det er også MEGET tidligt at få børn i den alder, da man selvfølgelig også skal huske at nyde sin barndom og leve livet mens man er ung. Men nu hvor at jeg er blevet voksen og har fået barn syntes jeg at det er overdrevet fedt, at min mormor og morfar stadigvæk lever, så Victor vokser op med sin oldemor og oldefar. Det betyder faktisk vildt meget for mig!

Line13-14 014

Det startede jo med at jeg begyndte at snakke med om børn i vores forhold. Min kæreste kunne godt mærke at jeg var begyndt at hentyde til at jeg gerne ville være “ung” mor og at det skulle være snart. Min var 29 på det tidspunkt, så jeg pressede ham lidt ved at sige at han snart blev 30 og mange af hans andre venner allerede havde fået børn osv. hehe. Tilsidst begyndte han at vænne sig til tanken og sagde så at han var klar til at få børn med mig. Mega fedt og hvor blev jeg stolt over at det lige var MIG der skulle være mor til hans børn (han har nemlig altid sagt at han ikke ville have børn!). Jeg stoppede med præventionen i november 2012, og blev gravid 3-4 måneder efter. Jeg kan tydeligt huske at hver gang det blev den tid på måneden, troede jeg at den var der og det var den så ikke. Blev så skuffet hver gang, selvom vi først lige var gået igang hehe. Og eftersom at jeg blev gravid 3-4 måneder efter, blev jeg jo gravid ret hurtigt – det føltes dog som en evighed. Men tænk alligevel – jeg stoppede med præventionen november 2012 og fødte Victor 1 november 2013. Præcis et år efter kom han til verden!

Jeg tog en test en dag, hvor der var en MEGET svag streg. Jeg var usikker på om jeg var gravid så jeg tog en ny dagen efter. Den var også meget svag, så jeg tog en til dagen efter. Det gjorde jeg sådan cirka i en uge og tilsidst var jeg slet ikke i tvivl. Den var sgu god nok! Man kunne faktisk se at stregerne på testerne blev mere og mere tydelige for hver dag der gik. For at jeg ville være 100% sikker tog jeg til min læge en morgen som også bekræftede at jeg var gravid.

10394534_10152751628718845_7808269056563884775_n

Jeg blev fuldstændig overvældet af lykke at jeg tog bussen hen på min kærestes arbejde for at overraske ham. Han fik lidt et chok over at se mig stå i døren til hans kontor, at han næsten var ved at blive sur på mig fordi han havde travlt haha. Da han rejste sig op for at sige hej til mig fortalte jeg ham at han skulle være far. Han blev sindssyg glad ligesom mig og begyndte at ryste over hele kroppen fordi nu var det virkeligt! Vi kørte derefter direkte hen på min svigermors arbejde for at fortælle hende at hun skulle være farmor. Hun fik selvfølgelig også et chok over at vi pludseligt dukkede op på hendes arbejde, uden at vi havde sagt det. Da min kæreste fortalte hende at jeg var gravid blev hun den lykkeligste på denne jord. Hun havde nemlig ikke regnet med at hun nogensinde ville få æren af at blive farmor, da min kæreste jo altid havde sagt at han ikke ville have børn. Og nu, den dag idag, behandler hun Victor som var han kongen af hele verden. Han er hendes et og alt og de to har virkelig et specielt bånd som ingen kan måle sig med. Hverken mig, min kæreste eller nogen anden. Det er så fantastisk at se!

Så Victor var et planlagt kærlighedsbarn <3

Line13-14 072

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Datenight med manden!