Jeg fik lige et meltdown!!

Igår aftes var en af de dage hvor jeg bare kan mærke at savnet til min far bliver større og større. Jeg har så ondt i hjertet over at han er væk, det gør mig virkelig virkelig ulykkelig indeni. Jeg har det som om at jeg har mistet en stor del af mig selv nu hvor han ikke er her mere. Jeg syntes ikke at jeg er den der glade pige som jeg plejer at være og det gør mig ked af det. For jeg ved at min far ikke vil have at jeg skal gå rundt og være ked af det. Den eneste som virkelig kan gøre mig glad er Victor og når han heller ikke er sig selv fortiden, ja så er det sgu hårdt. I fredags tog vi Victor til lægen fordi han har hostet en del den sidste uge og det viser sig så at han har fået lungebetændelse – IGEN!!! Så han sover dårligt om natten og har haft feber.

Så når det heller ikke er let herhjemme, ja så er det meget nemt for mig at ryge ned i kulkælderen! Det at jeg nu skal starte mit liv på ny, uden ham og tanken om at jeg aldrig kommer til at se ham igen skræmmer mig så ubeskriveligt meget. Jeg har fucking ikke lyst til at leve et liv uden ham!! Jeg ved at andet ikke kan lade sig gøre, men jeg kan bare ikke klare tanken uden ham. Jeg har så meget jeg skal fortælle ham, jeg mangler at vise ham sjove film og billeder af Victor og ikke mindst at drikke en øl eller to med ham <3

Kom til at kigge gamle beskeder igennem på min telefon. Jeg tror aldrig jeg kommer til at kunne slette hans nummer eller beskeder for den sags skyld. Det er en af de ting jeg ikke har lyst til at give slip, fordi jeg stadigvæk føler at lidt af ham så stadigvæk er her. Min far og jeg havde UB40 med red wine sammen (til dem af jer der ikke ved hvem de er så er det et band der laver fantastisk musik, nok mere til den ældre generation). Vi skrev altid til hinanden når vores sang kom på, uanset hvad klokken var eller hvad vi lavede! Det var bare sådan en ting vi havde sammen <3 Billederne herunder er nogle sms’er mellem min far og jeg. Det var et halvt år inden han blev syg, så de sms’er betyder rigtig meget for mig. Mest fordi at da han blev syg skrev han næsten aldrig tilbage til mig fordi han var så svag.