Jeg bliver så skide rasende!!!
Har helt glemt at fortælle jer om min oplevelse i lørdags. Jeg var taget i Rødovre Centrum, alene, for at købe en fødselsdagsgave til min veninde. Der var selvfølgelig sort af mennesker og lange køer i alle butikker. Men hvis der noget der kan pisse mig af, så er det ekspedienter der er ligeglade med deres kunder og som nærmest ignorere en. Nu har jeg selv arbejdet i butik i næsten 9 år, så hvis der er en der har forstand på god kunderservice, så er det fandme mig! Det går jeg super meget op på. Men det er også noget af en fin balancegang. En god ekspedient presser ikke sin kunde, skal ikke “løbe” hen til kunden som LIGE er trådt ind i butikken og vigtigst – så skal ekspedienten altid være ærlig uden at være ond.
Hende jeg blev ekspederet af sad i kassen i Søstrene Grene. Det var tydeligt at se at hun ikke var særlig gammel (no offense). Men det som virkelig gjorde mig rasende var måden hun ekspederede kunderne foran mig. Hun skænkede dem ikke ét lille blik, kastede nærmest med varerne og hendes attitude skreg bare at hun slet ikke gad. Hun stod og rullede med øjenene, pillede ved sit hår og tyggede tyggegummi. Så allerede inden det blev min tur havde jeg set mig ond på hende! Normalt smiler jeg altid til dem der ekspederer mig, svarer høfligt og ønsker dem en god dag. Men hende pigen her gad jeg ikke så meget som at kigge på. Jeg svarede hende hårdt og kontant og ligeså snart jeg fik min kvittering skred jeg uden at ønske hende en god dag.
Da jeg var kommet ud fra butikken kunne jeg bare mærke hvor meget det havde gået mig på. Selvom jeg kun havde købt tre lys til 5 kr i alt, havde jeg nærmest lyst til at gå ind og få pengene tilbage fordi jeg ikke syntes, at hun skulle have mine penge. Ej jeg ved ikke om i selv har oplevet sådan noget før – jeg syntes bare at det er så uacceptabelt!! Jeg tror desværre også at det stammer helt tilbage fra ens opvækst…. Sørgeligt!
Jeg går også op i god kundeservice. Jeg har selv arbejdet i butik i flere år og gik altid op i at hjælpe kunderne uden at presse og overfalde dem fra starten.
Det irriterer også mig når ekspedienter ikke taler til en osv. Jeg oplever tit at de står og taler privat mens de ekspedierer en og det pisser mig af. Jeg har tit selv skulle bede om en kvittering og nogle gange huske dem på at give mig penge igen, fordi ekspedienten står og taler med en anden. Respektløst.