Jeg fik en depression

Dengang jeg kom tilbage fra Mexico, flyttede jeg til Århus (foråret 2009) for at bo med min daværende kæreste. Det med at man pludseligt var blevet et kendt ansigt var ikke nemt, når jeg samtidig var flyttet til en helt ny by – hvor jeg kun kendte måske 5 mennesker. Det svære ved at blive et kendt ansigt er det med at finde venner, jeg var så utrolig bange for at de kun ville være venner med mig pga jeg havde været i fjernsynet. Så jeg var meget påpasselig med hvor meget jeg delte af mit privatliv! Det er heller ikke det samme at finde veninder i byen som at finde dem i en skole. Da jeg ikke startede på nogen uddannelse i Århus, syntes jeg ikke at det var så ligetil med at finde veninder. Det plejer trods alt at være der man finder dem.

Jeg endte med at få mig nogle dejlige venner og veninder i Århus, som jeg havde rigtig mange sjove stunder med. Da jeg blev single igen, blev jeg boende i den lejlighed jeg havde boet i med min daværende kæreste. Der begyndte tingene at gå ned ad bakke! Jeg var pludselig meget alene, brugte mine weekender på byture hvor jeg drak og drak og drak. Jeg havde på et tidspunkt ikke noget job, så jeg søgte hvad som helst. Det endte med at jeg fik job som rengøringsassistent på Skejby sygehus. Det var hårdt, jeg skulle tidligt op hver morgen og jeg knoklede så jeg fik ondt i ryggen. Men jeg er faktisk rigtig glad for at jeg tog jobbet, det fik mine øjne til at åbne op. Jeg lærte rigtig mange ting om mig selv, da jeg gik meget alene i tomme rum og gjorde rent og vaskede gulve.

På et tidspunkt havde jeg det så skidt, at jeg tit græd i bussen på vej på arbejde. Jeg følte mig pludselig meget ensom og stolede ikke rigtigt på nogle mennesker i mit liv. Der gik det op for mig at jeg nok havde fået en depression. Hvor lille eller hvor stor den var har jeg ingen idé om, men det gjorde ondt indeni. Jeg havde ikke lyst til noget som helst, jeg ville bare sove. Men det vidste jeg jo godt at jeg ikke kunne, for hvem skulle så skaffe mig mad på bordet og penge til huslejen. Der var ingen kære mor her. Jeg ringede tit til mine forældre og græd fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille op. Efter noget tid besluttede jeg mig for at flytte tilbage til københavn og det var det aller bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg startede ligeså stille forfra, byggede mine gamle venskaber op igen og fik mig en ny hverdag til at køre. Lidt efter lidt og skridt for skridt kunne jeg mærke at jeg tog det helt rigtige valg ved at flytte tilbage.

Et års tid efter mødte jeg så mit livs kærlighed. Nu er jeg så heldig at jeg har startet min helt egen familie og jeg ville ikke bytte det for noget andet i denne verden <3 Jeg føler mig meget heldig og jeg er utrolig taknemmelig for det liv jeg har den dag idag.