Jeg har stadigvæk dårlig samvittighed

Et par dage i helvede!


Hej allesammen.

Jeg undskylder for den manglende aktivitet herinde, men jeg har været travlt optaget med en sygdomsramt dreng. Det hele startede i søndags hvor han fra ca kl 11 af ikke har ville spise eller drikke. Som i ingenting!! Han var meget sløv, ville sove hele tiden eller kun bæres/sidde hos mor og far. Vi var slet ikke i tvivl om at Victor havde det skidt når han ikke engang ville spise. Normalt spiser han hele tiden og MEGET. Vi lod ham sove når han ville sove, da det aldrig er sjovt når man er sløj at man ikke kan få lov til at slappe af og sove. Sidst på dagen ringede jeg dog til 1813! Der havde han ikke fået mad og drikke siden kl 11 – det syntes jeg måske lige var at stramme den. Da jeg ringede til 1813 sagde ham jeg fik i røret, at vi bare skulle holde øje med ham og sørge for at han fik væske.

Det med at give ham væske gik af helvedes til. Han drak kun små tåre om natten når han vågnede og græd. Tror måske vi har været oppe 30 gange om natten. Han vågnede hele tiden, hver halve time og græder/jamre sig og i nogle tilfælde kravlede han ned fra sengen. Han har sovet inde hos mig da han har været meget ked af det og haft brug for tryghed. Så min kæreste blev smidt på sofaen! Mandag morgen står vi op kl 06 ca fordi Victor ikke kunne sove mere. Jeg kunne sagtens, da jeg måske sammenlagt havde fået 2-3 timers søvn. Jeg troede jeg var døden nær, så træt som jeg var!! Da klokken blev otte ringede jeg med det samme til vores læge, fordi Victor endnu ikke havde spist eller drukket. Når jeg spurgte ham om han ville have mad sagde han ja, men når det blev serveret spiste han ingenting. Så frustrerende! Vi fik en tid hos lægen kl 11 og tiden kunne bare ikke gå hurtigt nok.


Vi sov næsten helt ind til vi skulle til lægen. Han havde bare ingen energi i kroppen og var meget sløv. Han vågnede nogle gange op og græd lidt og sagde av av, når jeg så spurgte ham hvor det gjorde av av henne, fik jeg ikke noget svar. Stakkels lille prut der har ondt, men mor kan ikke hjælpe fordi hun ikke ved hvor det gør ondt henne. Hos lægen lyttede han på hans lunger, mærkede ham på maven og hals, kiggede i ørene samt podede ham i halsen. Uhh det kunne han bestemt ikke lide! Lægen kunne ikke finde ud af hvad der var galt med ham, andet end at han sagde han må have en virus infektion i kroppen et sted. Det underlige i hele det sygdomsforløb er også, at Victor på intet tidspunkt har haft feber. Hans temperatur har været normal og derfor har vi også syntes at det var mærkeligt. Lægen fortalte mig at det var vigtigt jeg fik væske i Victor, så han gav mig en sprøjte med ham som jeg kunne fylde med vand og se om han så ville drikke lidt. Vi blev dog hurtigt enige om at hvis jeg stadigvæk ikke kunne få væske i ham og han fortsat var sløv, skulle han indlægges på børnemodtagelsen på Hvidovre.

Da vi kom hjem fik jeg ham til at spise en lille yoghurt og så ville han ellers kun væres hos mig. helt tæt på hvis vi sad i sofaen og faktisk helst ligge ovenpå mig. Det var lidt sødt! Efter to timer vågner han op og græder helt hysterisk og siger igen av av. Da det har stået på i 15 min ringer jeg til min læge igen og siger at han er helt ude af den og at jeg er utryg ved situationen. Han siger at han vil sende en henvisning til Hvidovre med det samme og at vi bare skulle køre når vi stille og roligt var klar. Da min kæreste var på arbejdet og brugte vores bil havde jeg min svigermors bil mens hun var på arbejdet. Da vi nu pludselig skulle på Hvidovre og inden jeg havde fået nået at aflevere bilen, ringede jeg til hende og spurgte hende om hun kunne få en time tidligere fri. Det kunne hun heldigvis godt, så Victor og jeg samlede hende op på vejen. Da vi ankommer bliver vi taget imod en sød sygeplejerske der ber’ os om at sætte os i venteværelse. Efter en time bliver vi kaldt ind i et et rum hvor en sygeplejerske undersøger Victor og stille os spørgsmål. Efter undersøgelsen fortæller hun at hun vil få fat på lægen som også vil undersøge Victor, samt yderligere test og en blodprøve. Efter flere timer på børnemodtagelsen, konsultation med lægen, en blodprøve osv. kommer de frem til at Victor ingenting fejler. Øøøøh what, det er måske det værste at få af vide når ens barn ikke er sig selv (selvfølgelig er det dejligt han ikke er alvorligt syg!!). Men det er altså bare så frustrerende ikke at vide hvad man skal stille op med et barn som hverken vil spise eller drikke.


Da vi kommer hjem sent om aftenen får han en stikpille til at sove på. Men den hjalp langt fra. Vi havde en ligeså sindssyg nat som natten forinden. Øv! Det er så hårdt at blive afbrudt 30 gange om natten med et barn der græder og samtidig har man jo også vildt ondt af ham fordi han har ondt et sted som han ikke kan fortælle. Igår vågende han så kl 04.30!!!!! og ville op. Jeg havde seriøst lyst til at græde, men vidste også at det kunne jeg ikke være bekendt overfor Victor, som havde det af helvedes til. Først idag er han begyndt at spise og drikke lidt. Det er stadigvæk ikke meget, eller nok for den sags skyld, men han går i det mindste fremskridt. Han har drukket rigtig godt idag og det er det vigtigste. Væske frem for alt!! Han har heller ikke været ligeså sløv eller sovet ligeså meget som de andre dage. Plus at han har skidt to gange idag – jubiiii jeg er en begejstret mor!! Han havde nemlig ikke haft afføring i halvandet døgn. Det er kom ud var heller ikke specielt lækkert, så det er klart en mave/tarm virus infektion han har.

Nå nu vil jeg slutte af, det blev lidt et langt indlæg hehe. Men alt ialt så er han i bedring! Jeg savner stadigvæk hans gamle glade jeg og håber snart at han kommer tilbage. Det er aldrig sjovt når ens barn syg, så husk at værdsæt alle de stunder i har sammen idag. Det kan blive taget fra dig fra den ene dag til den anden.

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

2 kommentarer

  • Nadia

    Det lyder næsten som min søn. Vi skal til læge i dag fordi han er helt ved siden af sig selv! Spiser/drikker ikke meget. Har ikke samme tarm aktivitetet og er ked og hængende konstant. Skriger/græder det meste af natten. Har været til ørelæge i mandags(da ørerne væskede i sidste uge), uden tegn på det skulle være ørerne (har dræn i begge ører) der var problemet.
    Han kan slet ikke være i sin lille krop om natten i sær.
    Fik i noget til Victor. Gode råd mm.
    Er en lige så frustreret mor som du lyder til at være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mika

    Hej Linesofie.
    Mærkeligt som det lyder – så er jeg 22 år. og har de sidste 14 dage døjet med ondt i halsen, hvor jeg ikke kunne synke dvs. ingen mad og drikke ( selvfølgelig da jeg er voksen har fået hvad jeg var nød til ) men det var ikke rart at spise eller drikke fordi at det gjorde rigtig ondt hver gang jeg skulle synke. Da det havde stået på en uge, tog jeg til lægen, og han poede mig også og tog blodprøver og sagde at jeg ikke fejlede noget, og jeg havde heller ikke feber på noget tidspunkt. men nu er det væk – heldigvis.
    måske det kan være det samme victor har? det gør mest ondt når man har sovet og vågner fordi man er tør i halsen, og er tvunget til at synke en gang eller to.
    jeg havde rigtig meget mundvand, fordi jeg ikke kunne synke.

    håber han får det bedre hurtigt.

    mvh. en trofast læser.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har stadigvæk dårlig samvittighed