Hjemme igen!

Jeg må nok ærligt indrømme, at jeg sagtens kunne have brugt en ekstra uge i Tyrkiet!! En uge er simpelthen for lidt, syntes jeg. Man når lige at finde sig til rette de første par dage og når man så har fundet sig til rette, tænker man allerede på at man skal hjem lige om lidt! Hader det. Selvom vi virkelig har nydt ferien helt vildt, så når man ikke at slappe fuldstændig af på en uge.

Til August tager vi tilbage igen, men denne gang i 14 dage og manden tager med <3 Det glæder jeg mig til.

At rejse alene hjem med Victor gik over al forventning. Han var bare så dygtig og sød – og meget lydig. Ved ikke om det var fordi han godt vidste vi kun var os to og at jeg samtidig havde en stor kuffert, håndbaggage og hans klapvogn at tage mig af. Flyveturen gik også sindssyg godt. 7-9-13, så har vi aldrig haft en dårlig oplevelse med at flyve med Victor endnu. Han har dræn i begge ører, som virkelig er godt for børn at have når man skal flyve, så de udligner trykket helt af sig selv. Han er på ingen måde berørt af trykket i kabinen, så det er dejligt at se.

Det tager jo kun 3 1/2 time at flyve hjem, men det er stadigvæk mange timer for et barn at sidde stille. Jeg prøvede et par gange at få ham til at sove, da turen hjem passede til hans middagslur. Det lykkedes desværre ikke. Men lige som da hjulene har rammer jorden i Kastrup, sidder han selvfølgelig og er ved at falde i søvn. I ved det der, når hovedet falder ned mod brystet og øjene kører rundt i hovedet på dem. Det endte dog med at han aldrig fik sovet til middag. Så vi kæmpede lidt med ham de sidste par timer hjemme, inden han skulle sove til natten.