Projekt børneværelse

Dårligt nyt fra hospitalet

14725487_10154136831488845_8859617235246016413_n

 

Igår var jeg på hospitalet til en aftalt vækstscanning samt samtale med en læge. Jeg må indrømme at jeg lige har skulle sluge dagen igår og få det hele ind og vende.

Inden scanningen skulle jeg igen have taget blodprøve, så jeg mødte op på afdelingen uden en tid. Det gik såmænd helt fint og efter max 10 min blev det min tur. Så jeg var pludselig i god tid, inden min tid til scanning. Jeg kom desværre ikke ind før tid, på trods af at jeg sad og ventede en halv time før min tid. Men det tænkte jeg nu nok. Det er sjældent at man er hurtigt færdigt på hospitalet.

Da det lang om længe blev min tur, opdagede jordmoderen hurtigt at hun ikke ligger med hovedet nedad – selvom alle der har mærket på min mave sagde at hun gjorde. Det blev jeg en smule trist over at høre, da det kan give problemer senere hen hvis hun ikke får vendt sig. Nu er jeg “kun” i uge 31 (8. måned) og de siger faktisk at de vil give hende helt til uge 37 – så hun har heldigvis noget tid endnu til at nå at vende sig. Hun var meget livlig, faktisk så livlig at jordemoderen havde svært ved at scanne hende på nogle punkter. Men det lykkedes til sidst efter hun havde hentet assistance! Hun skulle blandt andet måle omkredsen af hendes hovede, lårben osv. for at kunne se hvor stor hun egentlig er. Udover det skulle hun også måle hvordan aktiviteten i selve nalvestrengen var, altså i forhold til ilten, blodtilstrømningen osv.

Da scanningen var overstået skulle jeg tisse i en kop og sætte mig ud i venteværelset igen, til en læge så ville kalde mig ind. Jeg var selvfølgelig spændt og samtidig lidt nervøs for, hvad lægen ville sige til scanningen samt min urin- og blodprøve. Det første hun fortalte var, at min lille pige ikke helt vokser som hun skal. Faktisk, så er hun 15,5 % mindre end hvad hun skal være og af den grund, vil de gerne have at jeg skal følges lidt mere nøje. Jeg har igen +2 i protein i min urin (det højeste er +3), så det er heller ikke særlig godt. Blodprøverne viste også et udslag på noget, men lige præcis hvad, fik jeg ikke spurgt ind til. På det her tidspunkt er jeg også meget forvirret over alle de informationer jeg får, samtidig med, at en million spørgmål strømmer igennem mit hovede. Jeg skal nu til en ny kontrol på hospitalet i næste uge og i næste uge igen, skal jeg til en ny vækstscanning. Det er jeg meget spændt på! Hvis hun igen stiger i % betyder det jo, at hun ikke får næring nok fra min moderkage/navlestreng. Og så skal der igen ligges en ny plan. Pludselig snakkede lægen også om, at jeg måske skulle sættes igang før tid. Det er selvfølgelig kun hvis min pige ikke tager på som hun skal osv. Så kan det være at det bliver nødvendigt! Men det har jeg ikke lyst til at spekulere over allerede nu, da det vil gøre mere skade end gavn. Det er lige pt for meget på én gang at skulle bekymre sig om. Jeg er ikke sygemeldt fra arbejdet, men det er klart at jeg skal begynde at tænke over, at tage tingene i mit eget tempo. Det er trods alt mit barn der er det vigtigste i alt det her <3

Kryds lige fingre for at hun de næste to uger tager på som hun skal, det har jeg/vi brug for <3

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31
   

11 kommentarer

  • Pernille

    Puha det lyder som en hård information at få.
    Jeg har en søn på knap 9 mdr og jeg husker alt for godt hvor meget det hele raser i hovedet og kroppen på det tidspunkt i graviditet du er nu.

    Det er jo rigtig dejligt du bliver fulgt nøje og de skal jo nok reagere, hvis der skulle være noget “alarmerende”.
    Du må fokusere på at passe på jer begge og så nyde, at i trods alt begge har det godt :).
    Jeg krydser fingre for hun tager en masse dejlige gram på de næste par uger :D.
    Tak fordi jeg må følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Jeg er også super glad for at de holder øje med mig, så er man i hvert fald ikke ligeså urolig 🙂
      Men alligevel strømmer der 1000 tanker igennem mit hovede og hvad resten af min graviditet bringer. Tak for tanken og din besked 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Nu er det ikke for at gøre dig bange søde Line sofie. Men kunne godt lyde som en svangerskabsforgiftning, men det har lægerne vel allerede sagt.. jeg fik svangerskabsforgiftning og de holdte derfor meget øje med mig. Fik det dog først i uge 37-38 så blev sat i gang 40+2 men var til kontrol hver dag hos jordemoderen siden 39+2 og fødte 4+6 men de var så søde og hjælpsomme og fantastiske. Men det var på Herlev Hospital men pøj pøj

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Lægerne siger at jeg IKKE har svangerskabsforgiftning, men der er en mulighed for at jeg er ved at udvikle det. Så nu må vi se om jeg ender ud i det samme som dig 🙂 Håber dog alligevel på at jeg ikke går over tid. Victor fødte jeg også 17 dage før termin..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det lyder meget som det jeg var igennem med min lille datter, jeg var til kontrol stort set hver uge de sidste to måneder af min graviditet, da jeg havde svangerskabsforgiftning puls vores datter voksede heller ikke helt som hun skulle. de sagde endten er det bare små børn mig og kæreste får ellers er der fordi hun ikke får nok næring fra moddrkagen.
    Jeg gik først på barsel 1 måned før termin og jeg fortryder så meget den dag idag at jeg ikke blev sygemeldt noget før fordi jeg ikke følte jeg havde tid til at slappe af og er bange for det måske er pga lidt stress at det ikke var helt som det skulle.
    Den sidste måned havde jeg det så dårligt og jeg blev sat igang knap to uger før termin, det endte med vores datter kom til verden med akut kejsersnit da de ikke kunne få styr på mit blodtryk, hun vejede 2250 g og var 47 cm da hun kom, og var heldigvis sund og rask dog tynd så vi var indlagt i 10 dage for at være sikker på at hun tog på i vægt. Idag er hun 9 mdr og vejer over de 9 kg så hun er blevet en ordentlig basse med en gi appetit 😃

    Så håber alt det bedste for din lille pige🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Godt at høre hun klarede det hele så fint 🙂 Jeg er også lidt nervøs for at jeg ender ud i et akut kejsersnit.. Altså lige nu gennemgår jeg alle mulige skrækscenarier oppe i mit hovede – det er nok lidt svært at undgå lige pt..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Puha det er ikke rart! Min datter lå hele 28% under det normale, hun kom ved kejsersnit i uge 37. Hun lå på 2kg. Idag er hun 6 mdr og er blevet en kæmpe basse på 7,5 kg.
    Håber det bedste for jer alle sammen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Kom hun ved kejsersnit pga hun ikke havde taget på? eller var det hele tiden planlagt? Jeg frygter nemlig lidt at jeg ender ud i akut kejsersnit..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kære Jer. Åh alle de tanker man har om de små pus. Jeg var i samme situation som dig. Dog fandt de først ud af jeg havde svangerskabsforgiftning to dage inden termin. (Jeg var til læge en måned før og der var protein i urinen men min læge slog det hen og sagde det ikke var noget…… hmmmm har ny læge i dag! ). Jeg blev sat igang dagen efter. Min datter var lille fra start af graviditeten. Og jeg var til kontrol scanninger de sidste 3 måneder af graviditeten. Hun lå og svingede mellem -22% og -17%. Hun kom ud og var 2486 g og 47 cm. Helt normal fødsel og hun havde det godt. Min moderkage var dog meget lille sagde Jordemoderen. De fandt aldrig ud af hvorfor hun var lille. Min egen teori er at jeg var lidt stresset i graviditeten samt at jeg nok har haft svangerskabsforgiftning længere tid end de har vidst. Hun er i dag 13 måneder og har hele tiden været lille ift jævnaldrende, men følger sin egen kurve og har gode kinder og lår alligevel. Hehe. Er sund og rask. Storebror var 4020 g ved fødslen, så en kæmpe forskel. Håber alt godt for Jer. Det behøver ikke være farligt og se det fra den positive side at de kontrollerer dig og hende og hele tiden vurderer hvad der er bedst. De sagde til os at mors mave er bedste sted at være og at hun skulle blive så længe så muligt i maven. Pas på Jer. Gode tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gravid i uge 37

    Hej Line Sofie.
    Jeg er selv i en lignende situation med svangerskabsforgiftning. Mit startede først (eller blev først opdaget i uge 34). Min pige vokser dog som hun skal, blodprøverne er kommet under kontrol og det samme med blodtrykket med blodtryksmedicin (deprimerende at tage medicin når man altid har haft et lavt blodtryk). Nå men jeg ville lige kommentere, fordi jeg efterhånden kender alle prøverne og har også en faglig baggrund inden for området.
    Hvad med dit blodtryk? Er det normalt? Jeg vil for det første opfordre dig til eller indstille dig på, at du skal bruge resten af graviditeten på at slappe fuldstændig af (dvs ingen arbejde og at manden klarer de huslige ting) og så må du bruge din energi på at holde din datter i maven så længe som muligt og selvfølgelig skal du have tid med din søn. Hvile kan hjælpe på både blodtryk og blodprøver.
    I blodprøverne er man især obs på levertallene som bliver fornøjede, nyretallene og blodpladerne, som bliver for lave. Lever og nyretal er man obs på for at sikre at dine organer ikke tager skade. Blodpladerne må ikke blive for lave – de er jo med til at stoppe blødninger. Så hvis de bliver markant forværrede, sætter man fødslen i gang for at beskytte dig.
    Hvis baby ikke vokser osv så sætter man fødslen i gang for at beskytte hende.
    Udover at blive fulgt på sygehuset til diverse undersøgelser og holde dig i ro, er det rigtig vigtigt at du mærker efter om du får symptomer på svangerskabsforgiftning (hovedpine, trykken for brystet og smerter i højre siden af maven øverst, væske i kroppen, flimrer for øjnene, kvalme..). Ring til afdelingen ved tvivl 🙂
    Når alt det så er sagt så husk at selvom det ikke er alle, der får svangerskabsforgiftning, så ved jordemødre og læger på fødeafdelingen en masse om det og de er meget OBS på dig i forløbet, så du er i trygge hænder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej
    Blot lidt opmuntring. Min søn blev født ved planlagt kejsersnit da han vendte forkert og det forløb uden problemer. Jeg tænker at det bliver planlagt hvis hun ikke vender sig. Og mon ikke det gør det også hvis du hsr svangerskabsforgiftning. Han var iøvrigt lille da han blev født vejede 2805 gram men er i dag 12 år og er som han skal være. Så det behøver ikke være et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Projekt børneværelse