Anmeldelse af Puky løbecykel

Graviditets update: Øv nyheder

15192550_10154235993158845_8390006404737621801_n

Jeg har siden igår nat haft det rigtig skidt. Havde svært ved at sove fordi jeg havde så voldsom hjertebanken, at jeg var nød til at sætte mig op. Endte med at sove på sofaen fordi jeg havde så meget uro i kroppen. Da vækkeuret så ringede igår morges kunne jeg mærke at jeg var meget ramt fra natten og havde det generelt bare skidt.

Jeg tog på arbejde, men kunne hurtigt mærke at jeg slet ikke var på toppen. Jeg havde det hele tiden som om jeg skulle til at have et ildebefindende – det var virkelig ubehageligt! Til sidst lagde jeg mig ind på min chefs kontor for at slappe lidt af, men kunne bare mærke at det ikke blev bedre af den grund. Endte med at ringe til fødemodtagelse, som er dem jeg skal ringe til hvis der er noget, eftersom jeg har været derinde så mange gange. Den jordemoder der tog telefonen er sjovt nok min tilknyttede jordmoder, som selvfølgelig bad mig komme ind så de kunne se til mig. Jeg blev faktisk meget ked af det da jeg talte i telefon med hende, for jeg havde det virkelig skidt og kunne/kan egentligt ikke overskue situationen. Jeg endte med at ringe til min søde far da han bor/arbejder tættere på mit arbejde end min kæreste. Jeg havde det for skidt til at tage toget og bussen, men heldigvis kunne min far hjælpe mig. Så han kørte mig på Hvidovre hvorefter jeg så ringede til min kæreste. Han aflyste sine møder resten af dagen og kom meget hurtigt efterfølgende hen til mig.

Jeg var hos egen læge i fredags og her fandt man ud af at min puls var for høj og min blodprocent for lav. En normal blodprocent hos kvinder ligger på 7 og hos gravide kan den falde til 6,8 (som stadigvæk er normalt). Min var på 6,3, så det var lidt i den lave ende. Da jeg ankom på fødemodtagelsen skulle jeg have taget blodprøve og tisse i en kop, som sædvanligt! Min urin var faktisk ganske fin, der havde jeg kun ét plus i protein, så det er meget fint. Jeg fik igen lavet en hjerterytme af lille fisen, dog i meget længere tid end jeg plejer. Tror jeg havde den på i over en time! På et tidspunkt begyndte apparatet at bippe helt sindssygt, der panikkede min kæreste og jeg lidt, fordi vi blev bange for at det havde noget med den lille at gøre. Lige inden min kæreste skulle til at hive i den røde snor stoppede det igen og alt blev normalt. Heldigvis har jordmødrene en monitor ude hos dem så de kan holde øje med udsvingende fra hvor de sidder. Der gik rigtig mange timer med venten og på et tidspunkt talte vi med en jordmoder som sagde, at det godt kunne ende med at jeg skulle blive natten over til overvågning. Dette var med forbehold for hvordan mine blodprøver så ud.

15193531_10154235983268845_1693699644545793662_n

Hvor om alt er, så så mine blodprøver fine ud, men de var stadigvæk bekymrede for min velbefindende. Jeg var stadigvæk meget svimmel, havde ondt/trykken under mine bryster og generelt bare skidt tilpas. Derfor ville de gerne have at jeg er sygemeldt fra mit arbejde til minimum på fredag. På fredag vil de så have at jeg skal tilbage igen for at få taget nye blodprøver og for at se hvordan jeg har det.

Faktisk, så har jeg min sidste arbejdsdag på mandag og så står den på barsel. Min chef er heldigvis meget forstående og ønsker mig kun det bedste. Nu hvor vi alligevel er så tæt på min sidste dag, så går det hele nok. Jeg tager dog alligevel på arbejde i næste uge for at sige på gensyn til mine kollegaer og afslutte diverse arbejdsopgaver.

Øøøh og så en anden spændende ting. Jeg på hospitalet idag og scannes i forhold til mit fostervand – det er en fast aftale jeg har haft med hospitalet i 14 dage eller sådan noget. Det er jeg utrolig spændt på! Mest fordi jeg er i tvivl om hun stadigvæk ligger med hovedet oppe, da jeg føler jeg kan mærke hende på en helt anden måde nu. Så idag får vi klarhed på om hun har vendt sig med hovedet nedad <3

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anmeldelse af Puky løbecykel