Hej igen

Drømme fødsel – første del

15894584_10154377820713845_2311830378686714183_n

(Ovenstående billede er taget samme dag for min igangsættelse, den 14.12.16)

Sååå er jeg så småt tilbage på bloggen igen.. Jeg har brugt de første uger efter fødslen til at koble helt af og være sammen med min familie – det har været dejligt og tiltrængt! Det er også derfor der ingen aktivitet har været herinde, det håber jeg i kan forstå.

Som sagt har jeg lovet jer at fortælle om fødslen, så det vil jeg forsøge her.

Mandag den 12.12.16 skulle jeg til kontrol på Hvidovre hospital (som jeg har været 100 gange efterhånden). Her bliver jeg taget imod af en jordemoder som laver de sædvanlige kontrol. På et tidspunkt snakker vi om at jeg om torsdagen forinden havde været til scanning hos en læge på Hvidovre, som ville tage min “sag” med en til konference for at snakke med andre læger, om hvad der skulle ske med mig. Lægen fortalte mig at jeg ville få besked hvis der skulle ske noget her og nu – men eftersom jeg ikke hørte noget, regnede jeg ikke med det store. Til kontrollen om mandagen (den 12.12.16) fortæller jordemoderen mig at de har besluttet, at jeg skulle sættes igang når jeg var 38+0, altså uge 39 i min graviditet. Jeg blev fuldstændig målløs og begyndte rent faktisk at tude. Jeg kan tydeligt huske at jordemoderen kiggede lidt sjovt på mig, fordi hun ikke kunne finde ud af om jeg var glad eller ked af det. Forsikrede hende om at jeg rent faktisk var glad og møg lettet over at jeg skulle sættes igang. Det der dog var overvældende for mig var, at jeg så allerede skulle sættes igang om onsdagen den 14.12.16. Så vi havde lige to dage til at forberede os på at hun snart ville komme – selvom jeg inderligt håbede på at det var det der ville ske.

Det blev så endelig dagen for min igangsættelse – vi skulle dog først være ude på Hvidovre hospital kl 17:30, så tiden skulle bare virkelig slås ihjel. Vi havde sørget for at Victor blev passet de næste par dage hos familien nu hvor vi ikke vidste hvor lang tid det hele ville tage. Han sov hos sin morfar fra onsdag til torsdag og hos sin farmor fra torsdag til lørdag. Vi facetimede dog hele tiden, for vi savnede ham virkelig meget de dage han ikke var hos os!

På hospitalet blev vi taget imod af en jordemoder som normalt var på fødegangen (vi skulle møde op på fødemodtagelsen), men pga der var travlt blev hun kaldt ind til os. Hun var virkelig sød og tog sig godt af os. Jeg bliver undersøgt forneden og det viser sig så, at jeg har åbnet mig 2 cm. Så det endte med at jeg fik en hindeløsning og blev sendt hjem igen. Vi fik besked om, at hvis der ikke var sket noget inden for de næste 24 timer, skulle vi komme ind på afdelingen igen dagen efter samme tid. Vi ventede og ventede, men der skete desværre ingenting. Det er næsten ventetiden der er den værste!! Vi møder derfor op på fødemodtagelsen igen torsdag den 15.12.16. Jeg bliver igen undersøgt forneden og kan konstatere at jeg ikke har åbnet mig mere end igår. Der bliver så besluttet at jeg skulle tage nogle piller hver anden time, som skulle gøre at jeg ville få veer. Jeg skulle tage pillerne 3 gange den aften, sove, og så fortsætte med pillerne igen dagen efter kl 07:30. Fik et skema med hjem, da det er vigtigt man husker at tage dem på de bestemte tidspunkter.

Jeg vågner omkring kl 06:30 ved at jeg har en smule ondt i underlivet, det føltes lidt som menstruationssmerter. Tænkte faktisk ikke over at det var noget! Da jeg satte mig op i sengen for at gå på toilettet kunne jeg mærke, at der begyndte at sive lidt vand ud forneden. Og da jeg så rejste mig op var jeg ikke i tvivl om at min vand lige var gået. Jeg løb ud på toilettet og kaldte på min kæreste som sov på sofaen, fordi han var faldet i søvn dér om aftenen. Jeg stod ude i badet hvor jeg fortalte ham at mit vand var gået. Han ringede så til fødemodtagelsen og fortalte dem at mit vand var gået. Vi fik af vide at jeg skulle lægge en stofble i trusserne i en times tid, for at se hvad farve vandet havde. Efter en time skulle vi ringe tilbage. Kort tid efter mit vand var gået startede mine veer faktisk, så jeg begyndte med det samme at tage tid på dem. Havde downloadet en app som regnede det hele ud for mig, så jeg bare skulle trykke start og stop. Efter en time ringede vi tilbage med en status på min vandafgang samt veer. Mit vand var klart, så det var godt. Mine veer var meget hyppige og derfor blev vi enige om at vi skulle komme ind så jeg kunne blive tjekket. Vi var på fødemodtagelsen kl 08:30 ca.

Min kæreste lavede snaps af mig under hele det her. Han var lidt irriterende hehe, men bagefter var det sjovt at se. Herunder kan i se den første video…….

To be continued…. <3

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej igen