Ellie’s barnedåb

I lørdags blev Ellie døbt – en dag vi har set frem til i meget lang tid. Jeg har virkelig været stresset over det de sidste par uger, så det at den nu er overstået er helt rart. I forhold til planlægning af sådan en dåb, så er der ikke meget hjælp at hente fra min kæreste. På en eller anden måde er det meget rart jeg selv kan styre slagets gang, men det er selvfølgelig også hårdt at stå med det alene.

Mine svigerforældre og storesøster var så søde at hjælpe os med at gøre lokalet klar dagen før. Hvis ikke jeg havde haft dem var jeg nok gået ned med stress haha!

Vi spurgte min storesøster om hun havde lyst til at være gudmor til Ellie, det ville hun selvfølgelig gerne. Ellie var bestemt ikke vild med kirken! Ligeså snart koret startede med at synge første sang lavede hun bæ-munden. Så vidste vi godt hvad klokken havde slået. Kort tid efter begyndte hun at græde – pænt meget. Jeg tror at musikken var alt for høj og det var det der startede det. Vores præst var heldigvis herre nice og meget moderne, så hun tog det hele i stiv arm.

Ellie er generelt meget mere sensitiv end Victor var. Han var iskold og super sej <3 Efter Ellie havde fået vand i håret, fik Victor lov til at tørre hende. Jeg hjalp ham dog, da skrigeballonen ikke var vild med det. HELDIGVIS tager en dåb kun 30 min i kirke, så det var hurtigt overstået (for alle parter).

Til festen gik alt som det skulle og vi var jo så heldige, at have vejret med os. Vi fik de mest fantastiske gaver af familie og venner, og tak er kun et fattigt ord <3 Vi er meget taknemmelige og dagen har været en af de bedste af slagsen.

img_0470

img_0469

(Ellie og moster/gudmor i kirken)

img_0475

(Ellie og den stolte mormor)

img_0474

img_0472

img_0479

img_0480

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

Jeg er så stresset

Der bliver ikke rigtigt blogget fortiden, men det skyldes at der foregår så mange forskellige ting i det lille hjem, at jeg slet ikke har overskud til at blogge.

Ellie skal døbes på lørdag og jeg føler mig slet ikke klar endnu – det troede jeg ellers at jeg var. Men nu da vi kommer tættere på dagen, kan jeg godt mærke stresset i min krop! Det er meget vigtigt for mig at det hele spiller, lige fra maden, til tøjet, til dekorationen. Der er i hvert fald ikke sparet på noget, lad mig sige det sådan.

Udover barnedåben, ja så foregår der andre spændende ting herhjemme. Det vil jeg ikke løfte sløret for lige nu, men først når tidspunktet er rigtigt.

Om små tre uger skal jeg også ud og rejse i 14 dage med mine børn, det glæder jeg mig rigtig meget til. Det skal jeg også nok kommer lidt nærmere ind på når dåben er overstået <3

Jeg håber i har haft en dejlig påske.

img_0286

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

Drømme fødsel – part to

… Klokken var ca 8:30 da vi ankom på Hvidovre hospital. Vi fik først besked på at sætte os ud i venteværelse, men efter max 10 min blev vi kaldt ind på en lille undersøgelsesstue. Det var en jordemoder studerende som tog imod mig og som skulle følge mig. Første tænkte jeg ‘åh nej, en studerende’ og at dengang for 6 år siden min storesøster skulle føde, havde hun også en studerende – hvilket betød at alt nærmest skulle gøres to gange. Det magtede jeg ikke helt, men bed det i mig for hun var rigtig sød. Det viser sig så at den jordemoder som skulle følge den studerende, var den samme som lavede en hindeløsning på mig to dage forinden. Så blev både min kæreste og jeg lettet, for vi kunne super godt lide hende.

Jeg bliver undersøgt forneden og er kun 2,5 cm åbnet trods ret vilde veer. Vi laver en aftale om at vi skal gå en tur og komme tilbage kl 11, hvor de så ville give mig et lavement, da de plejer at hjælpe på at man åbner sig lidt mere. Tror vi gik en tur i max en halv time! Jeg kunne slet ikke holde det ud og mine veer tog mere og mere til. Jeg kunne næsten ikke gå, så ondt gjorde det. Da klokken var omkring kl 10 sagde jeg til min kæreste at jeg på INGEN MÅDE kunne gå rundt til kl 11 og at jeg skulle have et værelse nu!! Min kæreste var meget forstående så vi tog tilbage til fødemodtagelsen. Jeg fik hurtigt et rum og blev lagt op på en briks. Igen blev jeg undersøgt forneden og jeg havde så åbnet mig 4 cm! Det var faktisk mega hurtigt, så derfor tænkte vi at denne fødsel nok ikke ville tage 27 timer, som den gjorde med Victor. Herfra tog alt fart! Jeg fik et lavement og efter noget der ligner 7 minutter skulle jeg VIRKLIG på toilettet. Desværre havde det rum jeg lå i ikke noget toilet, så måtte halv løbe ud på gangen og tage det som lå tættest på. Uheldigvis var der optaget og måtte halvløbe videre ned ad fødemodtagelsen for så at nå hen til endnu et toilet som var OPTAGET!! Her panikkede jeg virkelig.. Jeg skulle skide så meget, at jeg ikke troede jeg kunne nå at holde det inde længere. Det endte med at jeg stod ude på gangen og skreg at der var fucking optaget og at jeg skulle skide NU.. (haha, det må have set komisk ud) Udover at jeg skulle skide helt vildt, ja så fik jeg også veer samtidig. Både min kæreste og flere jordemødre kom mig til undsætning og eskorterede mig ud på et ledigt toilet. Så nåede heldigvis på toilettet haha!

15965812_10154400292528845_2605036940012859047_n

Jeg fik ordnet det der skulle ordnes og fik skiftet tøj til det jeg havde fået udleveret af hospitalet. Det tog mig ekstrem lang tid da jeg havde onde veer imens. Da jeg var færdig blev jeg sat på en stol med hjul på og kørt ned på fødegangen hvor jeg fik et værelse. Jeg ville rigtig gerne have en epiduralblokade og jeg vidste at det skulle gå stærkt! Men de måtte ikke ringe efter anæstesilægen før de havde fået lagt et drop i min hånd. Så jeg skyndte helt vildt på mine to jordemødre, som jo bare gjorde det bedste de kunne! Den studerende startede med at lægge et drop i min højre hånd, men hun kom til at stikke forkert, så der kom blod ud over det hele og de måtte begynde forfra med den anden hånd. Her tog den anden jordemoder over og fik lagt droppet. De ringede så efter anæstesilægen som kom efter et kvarters tid. Da anæstesilægen skulle til at forklare mig om proceduren kunne hun godt se at jeg havde mange smerter og af en eller anden grund gik de igen. Jeg kan ikke helt huske klart her, men mener de synes at jeg har for mange smerter/veer, til at en epiduralblokade ville nå at hjælpe mig. Da jordemoderen undersøgte mig forneden igen var jeg allerede åbnet mig 8 cm! Så det stod 100% klart, jeg kunne ikke nå at få en blokade og måtte føde uden nogen form for smertestillende.

På et tidspunkt ikke ret lang tid efter jeg blev undersøgt forneden var min kæreste og jeg alene på stuen. Pludselig fik jeg den største trang til at presse. Så jeg sagde til min kæreste at jeg skulle presse, han sagde derefter at de nok ville komme tilbage om lidt – men det faldt altså ikke i god jord hos mig, da jeg jo godt vidste hvad det betyder når man får trang til at presse. Jeg sagde til ham at han med det samme skulle finde en og fortælle at jeg skulle presse. Kort tid efter var der mange på stuen og jeg havde nu åbnet mig 10 cm og var klar til at føde. Efter 14 min med presseveer var Ellie ude og blev lagt op på mit bryst <3 Det var den mest fantastiske følelse nogensinde – nu var hun her endelig. Hun er så perfekt!

Ellie blev født den 16.12.16, kl12.32. Hun vejede 3203 gram og var 51 cm lang <3

Der gik kun 6 timer fra mit vand gik til hun var ude, så for mig må man sige at det var en drømme fødsel. Det at jeg så klarede den uden nogen form for smertestillende satte prikken over i’et. Jeg er selv ret stolt over det jeg præsterede den dag!

16003063_10154400334143845_4477743067277155684_n

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

Drømme fødsel – første del

15894584_10154377820713845_2311830378686714183_n

(Ovenstående billede er taget samme dag for min igangsættelse, den 14.12.16)

Sååå er jeg så småt tilbage på bloggen igen.. Jeg har brugt de første uger efter fødslen til at koble helt af og være sammen med min familie – det har været dejligt og tiltrængt! Det er også derfor der ingen aktivitet har været herinde, det håber jeg i kan forstå.

Som sagt har jeg lovet jer at fortælle om fødslen, så det vil jeg forsøge her.

Mandag den 12.12.16 skulle jeg til kontrol på Hvidovre hospital (som jeg har været 100 gange efterhånden). Her bliver jeg taget imod af en jordemoder som laver de sædvanlige kontrol. På et tidspunkt snakker vi om at jeg om torsdagen forinden havde været til scanning hos en læge på Hvidovre, som ville tage min “sag” med en til konference for at snakke med andre læger, om hvad der skulle ske med mig. Lægen fortalte mig at jeg ville få besked hvis der skulle ske noget her og nu – men eftersom jeg ikke hørte noget, regnede jeg ikke med det store. Til kontrollen om mandagen (den 12.12.16) fortæller jordemoderen mig at de har besluttet, at jeg skulle sættes igang når jeg var 38+0, altså uge 39 i min graviditet. Jeg blev fuldstændig målløs og begyndte rent faktisk at tude. Jeg kan tydeligt huske at jordemoderen kiggede lidt sjovt på mig, fordi hun ikke kunne finde ud af om jeg var glad eller ked af det. Forsikrede hende om at jeg rent faktisk var glad og møg lettet over at jeg skulle sættes igang. Det der dog var overvældende for mig var, at jeg så allerede skulle sættes igang om onsdagen den 14.12.16. Så vi havde lige to dage til at forberede os på at hun snart ville komme – selvom jeg inderligt håbede på at det var det der ville ske.

Det blev så endelig dagen for min igangsættelse – vi skulle dog først være ude på Hvidovre hospital kl 17:30, så tiden skulle bare virkelig slås ihjel. Vi havde sørget for at Victor blev passet de næste par dage hos familien nu hvor vi ikke vidste hvor lang tid det hele ville tage. Han sov hos sin morfar fra onsdag til torsdag og hos sin farmor fra torsdag til lørdag. Vi facetimede dog hele tiden, for vi savnede ham virkelig meget de dage han ikke var hos os!

På hospitalet blev vi taget imod af en jordemoder som normalt var på fødegangen (vi skulle møde op på fødemodtagelsen), men pga der var travlt blev hun kaldt ind til os. Hun var virkelig sød og tog sig godt af os. Jeg bliver undersøgt forneden og det viser sig så, at jeg har åbnet mig 2 cm. Så det endte med at jeg fik en hindeløsning og blev sendt hjem igen. Vi fik besked om, at hvis der ikke var sket noget inden for de næste 24 timer, skulle vi komme ind på afdelingen igen dagen efter samme tid. Vi ventede og ventede, men der skete desværre ingenting. Det er næsten ventetiden der er den værste!! Vi møder derfor op på fødemodtagelsen igen torsdag den 15.12.16. Jeg bliver igen undersøgt forneden og kan konstatere at jeg ikke har åbnet mig mere end igår. Der bliver så besluttet at jeg skulle tage nogle piller hver anden time, som skulle gøre at jeg ville få veer. Jeg skulle tage pillerne 3 gange den aften, sove, og så fortsætte med pillerne igen dagen efter kl 07:30. Fik et skema med hjem, da det er vigtigt man husker at tage dem på de bestemte tidspunkter.

Jeg vågner omkring kl 06:30 ved at jeg har en smule ondt i underlivet, det føltes lidt som menstruationssmerter. Tænkte faktisk ikke over at det var noget! Da jeg satte mig op i sengen for at gå på toilettet kunne jeg mærke, at der begyndte at sive lidt vand ud forneden. Og da jeg så rejste mig op var jeg ikke i tvivl om at min vand lige var gået. Jeg løb ud på toilettet og kaldte på min kæreste som sov på sofaen, fordi han var faldet i søvn dér om aftenen. Jeg stod ude i badet hvor jeg fortalte ham at mit vand var gået. Han ringede så til fødemodtagelsen og fortalte dem at mit vand var gået. Vi fik af vide at jeg skulle lægge en stofble i trusserne i en times tid, for at se hvad farve vandet havde. Efter en time skulle vi ringe tilbage. Kort tid efter mit vand var gået startede mine veer faktisk, så jeg begyndte med det samme at tage tid på dem. Havde downloadet en app som regnede det hele ud for mig, så jeg bare skulle trykke start og stop. Efter en time ringede vi tilbage med en status på min vandafgang samt veer. Mit vand var klart, så det var godt. Mine veer var meget hyppige og derfor blev vi enige om at vi skulle komme ind så jeg kunne blive tjekket. Vi var på fødemodtagelsen kl 08:30 ca.

Min kæreste lavede snaps af mig under hele det her. Han var lidt irriterende hehe, men bagefter var det sjovt at se. Herunder kan i se den første video…….

To be continued…. <3

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

Afsløring: det skal vores prinsesse hedde

15193690_10154248304103845_329967750364178274_n

Nu varer det jo ikke længe før hun kommer ud til os, så tænkte at det måtte være på tide at fortælle jer hvad hun skal hedde <3

Det har ikke været nemt at finde et navn til hende. For det første har det været underligt for os at pludseligt skulle forholde os til, at det er en pige der kommer og ikke en dreng. Man skal ligesom omstille hjernen og gøre den klar på noget helt andet. Altså det med at man nu skal til at kigge efter søde små kjoler, andre farver end drengefarver osv osv. Nu har vi jo været vant til kun at have en dreng i tre år, der er dinosaur fanatiker og elsker at lege vildt. Men vi er lykkelige og nu hvor vi har haft lidt tid til at omstille vores hjerner, er vi så klar på hendes ankomst <3

Det har kun været meget få pigenavne vi begge har kunne lide, så det har ikke været nemt. Et af navnene var Alma, det syntes vi er et rigtig sødt navn. Problemet med navnet er bare, at der VIRKELIG er mange søde små piger som hedder det nu. Derfor sagde jeg hurtigt, selvom jeg elsker navnet, at det skulle hun ikke hedde. Jeg har ikke lyst til at når hun skal starte i skole, at 8 andre fra hendes klasse hedder det samme. Det syntes jeg simpelthen ville være synd! Men vi har haft rigtig mange navne oppe og vende og nogle gange har min kæreste virkelig haft nogle underlige holdninger. Det har været sådan så jeg har haft tænkt, “åh gud – vi finder aldrig et navn vi bliver enige om”. Alligevel har vi fundet det mest perfekte navn til hende og vi kunne ikke være mere glade for det <3

Faktisk, så er det navn vi har valgt det aller første jeg skrev ned i min telefon og har altid været min første prioritet. Det syntes jeg er lidt sjovt, men også heldigt, for jeg var virkelig bange for at min kæreste ikke kunne lide navnet. Så kan i lige forestille jer hvor nervøs jeg var da jeg skulle fortælle ham det? Jeg forventede en eller anden vanvittig reaktion hehe. Men han kunne godt lide navnet og det har siden vokset hos ham.

Nå, men vi er kommet frem til at hun skal hedde Ellie <3 Jeg er helt vild med navnet og selv Victor er begyndt at kalde sin lillesøster for Ellie. Hvor jeg har fået navnet fra ved jeg faktisk ikke, det poppede ligesom bare op i mit hovede. Men er en dejlig følelse endelig at have fundet et navn til vores lille prinsesse og vi er alle super spændte på at møde hende snart.

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31
Older posts