For første gang….

Igår var mine søskende og jeg henne for at besøge min fars grav. Eller grav er det jo egentligt ikke helt, for han ligger på de ukendtes, så det er ikke fordi vi ligefrem har en gravsten at stå ved. Men vi ved heldigvis godt hvor han ligger pga det er nummeret, så vi har en lille radius inden for ca 1 m. hvor vi med sikkerhed ved han ligger!

Det var første gang for min storesøster og jeg, så det var rigtig hårdt syntes jeg. Min lillesøster havde været der 2 gange før fordi hun bor lige i nærheden. Vi købte en krans vi satte røde roser i, en buket blomster samt en anden fin lille dekoration og et lys. Tror måske at vi kun var der i et kvarters tid, det var så koldt at vi ikke kunne holde ud at være der i længere tid. Vi snakkede lidt om nogle af de minder vi havde med ham, tændte hans lys og spillede Erasure for ham.

Det hele er stadigvæk så mærkeligt, der er ingen af som egentligt har forstået at han er væk og at vi aldrig kommer til at se ham igen. Havde fandme aldrig i hele mit liv troet at det her lort skulle ske for os – og så da slet ikke for ham!! Han havde slet ikke fortjent at få sådan et kort liv.

Det er selvfølgelig ikke sidste gang jeg skal ud og besøge ham. Næste gang vil jeg gerne have min kæreste og søn med, det skal bare lige blive lidt bedre vejr så det er til at holde ud at være der. Men det var virkelig smukt!! Forestil jer en masse træer og buske der er dækket til med sne, det var så flot og fredeligt.