Veninder i over 10 år!!!

Hvem er min far???

Nu er der efterhånden mange af jer som har spurgt lidt ind til min far, min stedfar, hvem er hvem, hvad siger min rigtige far til alt det jeg har skrevet om min stedfar osv osv. Det vil jeg rigtig gerne prøve at forklare for jer. Det er klart at dette indlæg er super personligt for mig, så at skulle tage hul på dette emne er ikke nemt!

Min biologiske far og mor gik fra hinanden da jeg var omkring 2 år. Så deres skilsmisse har på ingen måde rørt mig da jeg har været så lille. Jeg kan i hvert fald ingenting huske fra dengang. Min mor og stedfar fandt sammen da jeg var omkring 4 år, så ham har jeg kendt hele mit liv (det samme gælder for min stedmor faktisk). Jeg har altid boet fast hos min mor og stedfar og så bare været på weekend hos min far og stedmor. Fordi at jeg er vokset op med min stedfar har jeg altid kaldt ham for far. Han så min storesøster og jeg som hans børn og vi så ham som vores far. Han var der altid til at hjælpe med vores lektier, hentede os alle mulige steder, fordi vi jo selvfølgelig boede sammen og fordi han bare var der for os. Så det at vi kaldte ham for far betød meget for ham og for os for den sags skyld <3

Hvis jeg skal være helt ærlig var jeg nok mere tæt med min stedfar end med min biologiske far. Det kunne jo nok heller ikke helt undgås idet at vi boede sammen og så hinanden hver dag. Når man bliver teenager kommer man jo i trodsalderen og vil bare gerne leve livet på sin egen måde og i sit eget tempo. Det gjorde nok også at jeg ikke så min rigtige far så tit, fordi jeg hellere ville ud og feste i weekenderne end at være på besøg hos ham. Når jeg talte i telefon med min biologiske far og jeg så skulle fortælle om min stedfar, skulle jeg altid lige tænke mig om en ekstra gang så jeg ikke kom til at kalde ham for far, overfor min biologiske far. Selvfølgelig fordi jeg ikke har villet såre ham hvis han nu ikke syntes det var særlig fedt at høre.

Efter min stedfar blev syg har jeg jo skrevet en del indlæg om ham og det har nok undret jer lidt hvorfor jeg ikke har skrevet om min biologiske far. Det har jeg ikke nogen forklaring på, andet end at jeg syntes at Cancer er et emne man ikke skal være bange for at tale om – så derfor har det været nemmere for mig at skrive om min stedfar. Efter Victor kom til verden har min biologiske far og jeg fået et tættere forhold igen. Det er rigtig dejligt og det betyder rigtig meget for mig. Jeg vil nemlig rigtig gerne have at Victor får et tæt forhold til min far, stedmor og min to søskende derhjemme. Det kan jeg faktisk allerede se nu hvor meget Victor elsker at være derhjemme, selvom han dog lige skal se dem lidt an endnu hihi. Han elsker min lillebror, de to hygger sig virkelig meget sammen – det er så super dejligt at se.

Jeg ved faktisk ikke om min biologiske far har læst mine indlæg om min stedfar, det er nemlig ikke noget jeg har råbt højt om overfor ham. Jeg har ikke et behov for at fortælle ham at jeg har skrevet 100 indlæg om min stedfar og jeg ved heller ikke om det inderst inde har såret ham lidt. For at være ærligt så tror jeg ikke at han har noget imod det. Han ved jo godt hvor meget min stedfar har betydet for mig og min far kunne også selv rigtig godt lide ham. Men det er ikke et emne jeg har lyst til at tage op med ham medmindre han selv spørger. Jeg har altid følt mig heldig over at have to fantastiske fædre i mit liv <3

Jeg håber at dette var svar nok for jer. Hvis ikke er i velkomne til at spørge!

11081269_10152847668638845_450691590614469197_n

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

1 kommentar

  • Lise T

    Mange tak for at du havde lyst til at svare og dele noget meget privat 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Veninder i over 10 år!!!