Jeg fik en depression

Tips til at rejse med små børn

Nu har vi efterhånden været ude at rejse en del gange med Victor og vi lærer stadigvæk hver gang med hvad man skal huske og hvad der måske er ligegyldigt. Jeg tænkte at jeg ville give jer nogle af mine tips/råd til hvad vi gør når vi rejser med Victor. Nu har vi kun været sydpå med ham hvor der er varmt, aner ingenting om ferier hvor der er koldt haha.

  1. En god rejseklapvogn er et must! Det skal være en paraplyklapvogn som man må tage helt med op til gaten. Der er altså pænt hårdt at gå og bære rundt på et barn, specielt når ens taske er fyldt op til randen med ting.
  2. Smoothies. Man kan efterhånden købe dem overalt, selv i Alcudia havde de dem. De er super gode til flyturen (når man skal lette og lande), koster ingenting – og for Victors vedkomne, så ELSKER han dem. Dem må man også gerne have med igennem security, de skal bare være uåbne.
  3. Vi har altid et lille tæppe med hjemmefra. Den er god at have med når man skal ud og spise om aftenen og den lille måske falder i søvn i klapvognen. Den er også dejlig at have med oppe i flyet hvis den lille falder i søvn, der bliver jo tit så køligt.
  4. Klapvognen skal have en stor kaleche, så barnet kan sidde i skyggen. Den skal gerne kunne ligges næsten helt ned. Det er ikke et must, men måske dejligt for barnet når de alligevel ender med at sove en del i den.
  5. Vi har ikke så meget legetøj med hjemmefra, kun en lille smule. Da det altid ender med at vi køber en del til ham på ferien.
  6. Accepter at dit barn ikke kommer til at spise super sundt mens i er på ferie. Victor levede stort set kun af Pizza, pølser, bananer og brød på ferien. Han gad ikke at spise andet og vi gad ikke bruge tid på at tvinge mad ned i hans hals. Hellere køb noget i ved de kan lide, end at købe en ret som de ikke spiser alligevel. Det kommer til at koste dyrt i sidste ende!
  7. Sovevanerne bliver som regel næsten altid ændret. De kommer sent i seng og står senere op. Nogle gange sov Victor først kl22!!! Vi gad ikke at stresse over hans sengetid. Så længe vi kunne se at han hyggede sig, legede med andre børn og var glad, havde vi intet imod at han var længe oppe. Det betød til gengæld også at han tit sov til kl7.30 – optuuuuur!
  8. Hvis i har en iPad, så download en masse spil og tag den med. Den er guld værd i flyveren og til stunder hvor man bare vil slappe af med den lille. Hvis ikke i har en iPad, så er mobilen selvfølgelig også god nok. Bare noget som kan beskæftige dem lidt.
  9. Ha’ gerne ekstra bodys med. Jeg havde ikke taget nok med denne gang, det var lidt irriterende. Deres tøj bliver så hurtigt beskidt og en body er perfekt at have på med et par shorts udover. Plus at den er god for dem at sove i da der kan være lummert.
  10. Tilsidst vil jeg anbefale en solhat. For det første får de ikke sol i øjenene når de har en på og for det andet skygger den så barnet ikke bliver forbrændt i ansigtet – som er “bart” hele tiden. Vi købte en cap til Victor dernede som han havde på HELE TIDEN! Efter første dag havde han lært at han ikke måtte tage den af, så hvis han tabte kasketten samlede han den selv op og tog på hovedet. Det var sgu dejligt at vi ikke skulle kæmpe med den!

Jeg håber at i kan bruge nogle af mine råd til jeres rejser med de små. Det er ikke altid nemt og lige til, så jeg tænkte at jeg ville dele lidt ud af mine for at gøre det nemmere for jer andre.

10408658_10153020724733845_3684578735490009800_n

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

1 kommentar

  • Fatima

    Skulle du ikke lave et indlæg om hvordan det går/gik med din træning inden ferien, før og efter billeder???? Gode råd, tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fik en depression