Jeg har stadigvæk dårlig samvittighed

Igår var en rigtig dejlig dag. Victor og jeg kørte hjem til min mormor og morfar om morgenen og hyggede med dem i et par timer. Det var så hyggeligt og Victor hyggede sig helt vildt med sin oldemor og oldefar <3 Han fik kiks med smør, legede i deres fine lille legehus, spillede fodbold, fiskede efter salamander med oldemor i deres lille dam og leget med deres puddelhund Coco.

Vi tog hjem ved en 12 tiden fordi Victor skulle sove til middag. Senere på dagen tog vi hjem til min kollega og hendes mand og datter. Victor og Isabel hygger rigtig godt sammen. Hun er 1 år ældre end ham og kan snakke 100% – men det står ikke i vejen for at de ikke kan hygge sig. De er så sjove sammen! Min anden kollega og hendes kæreste kom også, vi var nemlig inviteret på dejlig tapas. Vi hyggede os helt vildt og snakkede løs mens de små løb frem og tilbage i lejligheden. Klokken lidt over 19 lagde min kollega og jeg de små til at sove i hver deres værelser. Victor sov inde på Isabel’s værelse og Isabel sov inde i hendes forældres seng. Vi tænkte at det var bedst de sov hver for sig så de ikke vækkede hinanden. Det tog mig en lille halv time at få ham til at sove, til trods for at han var super træt!

Da han endelig var faldet i søvn gik jeg ind i stuen og hyggede med de andre igen. Efter en halvanden times tid satte vi os ud på altanen med stearinlys, tæpper og en lille højtaler med musik i. Der var god stemning og vi grinte rigtig meget. Inde i mit hovede kunne jeg dog ikke lade vær med at tænke på Victor og om jeg nu ville kunne høre ham hvis han græd. Men jeg prøvede at få den tanke væk, så jeg kunne slappe af og hygge mig. Ved en 22 tiden går min ene kollega på toilettet, hun kommer hurtigt tilbage og siger at Isabel græder. Jeg går med ind fordi jeg skulle på toilettet – men jeg når aldrig derud fordi jeg kan høre Victor græde. Jeg løber hen til værelse, men jeg kan ikke åbne døren fordi Victor sidder foran den og græder. Han får rejst sig op så jeg kan åbne døren og komme ind til ham. Han hulkede sine lunger ud og var VIRKELIG ulykkelig!!! Jeg fik sindssygt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har vidst hvor længe han har siddet foran døren og grædt. Og endnu værre fordi han ikke selv har kunne åbne døren og vi ikke har hørt ham. Han har 100% følt sig bange og svigtet af sin mor og far fordi vi ikke kom. Heldigvis ved jeg at det max har været 15min, da alle hele tiden gik ind og ud igen. Eeeeej jeg kan slet ikke ha’ det. Bare det at jeg sidder og skriver om det nu giver mig dårlig samvittighed. Mit barn må bare ikke føle sig svigtet af mig!! Det gør så ondt indeni bare at tænke på det.

Vi tog selvfølgelig hjem, da han var helt ulykkelig og vi vidste han ikke ville sove alene. Idag er han faktisk ret pylret og har ikke rigtigt sovet til middag. Han halv græder/piber hele tiden og vil kun hænge. Lille stakkel.