Farvel sut!!

Eller helt farvel er det så ikke, men næsten.

Vi er igang med at vænne Victor af med sin sut. Han er nu 2 1/2 år og vi syntes det er ved at være på tide, at han ikke skal have så stort et behov for den længere. Når han er syg er det specielt slemt med sutten, plus at vi generelt også er dårlige til at lade være med at give ham den. En anden ting som jeg lagde mærke til, og som virkelig irriterede mig var, at næsten alle de billeder jeg har af ham har han sutten i munden! Det virker som om at han slet ikke kan undvære den herhjemme og det er ligesom det vi ikke gider længere. I vuggestuen skal sutten ligges ude på hans plads i gaderoben og det har han intet problem med. Han smider den faktisk tit inden vi når at tage den fra ham – så det er jo kun godt. Men ligeså snart han bliver hentet fra vuggestuen er det første han siger SUT, og så har han den ellers i munden resten af dagen!

De sidste to dage har vi faktisk taget sutten fra ham. Jeg var meget spændt på at se hvordan han ville reagere, og om vi ville ende med at have en “bilka-unge” liggende og hyle derhjemme på gulvet. Det er gået sindssygt godt og det er overraskende nemt ikke at give ham den. For det første har vi selvfølgelig gemt dem allesammen væk! Det ville være ret så tarveligt hvis han kunne se dem og det gør vel også bare trangen for ham større. For det andet når han spørger efter sutten siger vi bare, at den skal man kun have når man skal sove. Så er den skid ligesom slået og vi leger videre med dinosauerne. Troede virkelig at det ville blive en KÆMPE process at komme igennem, men 7-9-13, så er det gået over al forventning <3 Mor her er stolt!