Skrækkelige kvindemenneske

Jeg ved godt at det her indlæg kommer lidt i en forkert rækkefølge, eftersom jeg burde fortælle jer om vores tur til Tyrkiet – men jeg har brug for noget luft omkring vores hjemrejse.

I søndags rejste jeg alene hjem med mine børn. Victor på 3 1/2 år og Ellie på 5 mdr. Jeg har hele tiden været klar over at det ville blive stressende, men man ved aldrig helt hvordan før man står i det. Victor var rigtig god til at høre efter i Antalya lufthavn og Ellie sad bare i viklen. Flyet var ca 30min forsinket, hvilket var skide irriterende når man bare gerne vil hjem!! Vi sad næsten helt forrest, der er lige én række foran os. Victor sidder ved vinduet, jeg sidder i midten med Ellie og en mand sidder ved gangen. Foran Victor sætter der sig en dame som er omkring 55-65 år. Det hele går fint da flyet letter og ingen af børnene græder. Victor sidder og leger med sit legetøj på bordet han har slået ned. Efter måske 40 min vender damen sig om og siger hårdt til Victor “STOP SÅ MED DET DER”. Jeg bliver helt forskrækket først, da jeg jo ikke helt forstå hvad han gør forkert. Jeg fortæller hende at hun skal snakke pænt og slappe lidt af. Så vrisser hun lidt og mere sker der ikke. Hvis jeg syntes Victor gør noget forkert fortæller jeg ham det. Hver gang han bevægede sig var jeg bange for at han skulle ramme damens sæde foran, så jeg sørgede for at han var stille og rolig.

Da der ca var 40min til vi skulle lande snerrede hun igen af Victor om, at han skulle sidde stille eller sådan noget. Kan ikke helt huske det. Så bliver jeg virkelig sur og ser rødt. Hun skal på ingen måde snakke grimt til mit barn og hvis hun har et problem, må hun sige det til mig. – på trods af at vi var meget forsigtige!! Jeg sagde til hende at hun skulle slappe lidt af og lade være med at være så fucking emsig. Sagde også til hende at jeg rejste alene med børnene og at jeg gjorde det bedste jeg kunne. Ved i hvad kællingen så sagde til mig!!!!!! Hun sagde fandme at hvis jeg ikke kunne finde ud af at rejse med to børn alene, burde jeg slet ikke tage afsted. What, sagde hun lige det til mig?!?!?! Jeg blev SÅ hidsig at jeg havde lyst til at pande hende én. Herefter sagde hun at de var mange som syntes det var irriterende (hvad der var irriterende ved jeg ikke engang?!), så var det at jeg sagde hun skulle holde sin kæft og passe sig selv.

Bagefter var jeg så hidsig at jeg rystede over hele kroppen. Manden der sad ved siden af mig var på min side og sagde at hun var helt væk. Han syntes at mine børn klarede turen fint. Da vi skulle lande begyndte Ellle at græde helt vildt i noget der ligner 10-15min. Syntes der var så synd for hende og prøvede at trøste hende det bedste jeg kunne, når nu man skal sidde fastspændt. Det hjalp desværre ikke at amme og sutten gad hun slet ikke. Men kunne ikke lade være med at tænke fryd til damen foran, at hun nu skulle høre på Ellie’s gråd de næste 10-15min. Dumme kælling!

Jeg kan virkelig slet ikke komme over det. Jeg blev virkelig ked af det over hendes opførsel. Tænk at man ikke er lidt mere overbærende når hun kan se at jeg rejser alene med børnene. Forstår ikke hvorfor man ikke prøver at få det bedste ud af situationen, i stedet for at fokusere på det negative. Som om at jeg syntes det er sjovt.