Rejser i næste uge + en overraskelse

Se mine nye læber!

img_2442

Igår fik jeg sgu lavet læber! Til dem som følger mig på Instagram -> linesofieh , de kunne se med i en livevideo som min lillesøster filmede, mens indgrebet blev foretaget.

Mine læber er lavet hos Klinik Aesthetics og dette indlæg er ikke sponsoreret.

Inden vi overhovedet gik igang, fik jeg bedøvende creme på mine læber (det er altså et must!). Efter det havde siddet på i små 10 minutter, fik jeg så en frosset pose gele på som skulle trække mine blodkar sammen. Det plejer at hjælpe på man ikke bløder så meget. Da vi gik igang var Tatania meget sød og rolig og sagde til mig, at jeg skulle trække vejret dybt, inden hun stak nålen ind. De stik man kan mærke når nålen kommer ind gør lidt ondt. Det niver en del og af en eller anden årsag går det i mine tårekanaler. Så der løb nogle tårer undervejs. Jeg syntes klart det gjorde mere ondt i overlæben end i underlæben! Jeg har selvfølge ikke tal på hvor mange gange jeg blev stukket i alt, men måske 15 gange ish. De fleste stik var i overlæben, da det var den som skulle have mest volume. Da vi var færdige blødte min overlæbe ret meget, så der gik lige lidt tid med at få det til at stoppe. Tatania fortalte mig at jeg ville få lidt blå mærker og at jeg vil være ret hævet.

Da jeg så mig selv i spejlet for første gang fik jeg lidt et chok, for som hun selv sagde, så var jeg meget hævet og allerede blevet lidt blå. Men det er altså en risiko der følger med og forsvinder igen 🙂 Ellers blev jeg bare bedt om at have is på resten af aftenen, så jeg måske kunne fjerne noget af hævelsen.

Idag er hævelsen aftaget lidt, dog ikke helt og jeg er ret øm. Jeg har stadigvæk et blåmærke lige over min overlæbe og mine læber er lidt “misfarvet”, efter alle de stik jeg fik. Har prøvet at dække det blåmærke med lidt consealer og pudder, så det ikke er så tydeligt. MEN, når det så er sagt, så er jeg sindssyg glad for dem og kan allerede se nu, at de bliver vildt flotte.

Jeg fik 1 ml Juvéderm volift.

img_2443

img_2444

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejser i næste uge + en overraskelse