Video: Sådan friede han!!!

Derfor kom Victor på børnemodtagelsen

163ac61e-294a-42cc-9d5d-4707980e6cb6

Nogle af jer har måske set på min Insta story eller Snapchat (lines0fieh) igår, at vi var på børnemodtagelsen med Victor.

Han har i noget der ligner to måneder hostet hver nat!! Vi har flere gange ringet til lægen, men de har hver gang svaret, at hvis han er snottet er det meget normalt med hosten når de ligger ned. Han har ikke haft feber, derfor så de ikke nogen bekymring. Faktisk blev han ringet hjem fra børnehaven forrige mandag, fordi han havde fået feber og var faldet i søvn på gulvet!?!? What the fuck – stakkels lille mand. Nå men der tog vi selvfølgelig til lægen fordi han også klagede over nakke smerter. Jeg tager ingen chancer med sådan noget og tænker straks menegitis! Det var det gudskelov ikke og lægen tjekkede ham i hovede og røv. Der var intet, lægen kunne i hvert fald ikke sætte en finger på noget og vi tog så hjem igen.

Igår da jeg kom hjem fra arbejdet havde han feber og var helt dvask. Så var det at jeg lagde mærke til, at han trak vejret ekstremt hurtigt og at han samtidig hvæsede. En ting var sikkert, han fik ikke noget ilt! Jeg ringede derfor til 1813 og fortalte dem om hans tilstand og at han havde hostet i 2 mdr. De sagde jeg straks skulle tage på børnemodtagelsen, så han kunne blive undersøgt. Jeg tog alene afsted med ham, da Ellie sov på det tidspunkt og nogen skulle jo blive hjemme og passe hende.

Vi kom heldigvis til ret hurtigt og han blev først tilset af en sygeplejerske. Hun gav os en iltmaske han skulle have på, for at se om det kunne hjælpe på hans vejrtrækning. Lægen kom heldigvis ret hurtigt og lyttede på ham. Han sagde at han godt kunne høre der blev spillet musik indeni ham, men at man ikke gjorde så meget ved det lige nu. Vi fik så en inhalator med hjem som han nu skal bruge hver 3. Time de næste to dage og så trappe ned og bruge den efter behov.

Allerede nu har den hjulpet, så det er dejligt! Det har dog været en kamp at få ham til at bruge inhalatoren, da han siger han er bange for den. Men han har heldigvis vænnet sig lidt mere til den nu, så det er ikke ligeså svært at give ham den.

I starten af næste år vil vi få en indkaldelse til undersøgelse på hospitalet.

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

10 kommentarer

  • Helene

    Hej Line
    Det lyder ikke særlig rart. Overvej lige om I kan få en henvisning til allergi- og lungeklinikken på Nørre Farimagsgade 13 i København. De er rigtig dygtige. I kan også overveje at få en Spacer til ham – de kan fås på apoteket både med og uden maske og passer til alle inhalatorer. Det gør det lettere at tage inhalationsmedicinen og anbefales i sær til børn. Jeg bruger den selv da jeg har en spray som jeg ikke er særlig god til at tage uden en spacer. God bedring med ham!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Vi fik en spacer med som han tager medicinen igennem, det fik jeg bare ikke lige skrevet 🙂
      Det har heldigvis allerede hjulpet meget på ham og han hvæser ikke længere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      Dejligt at høre! Fortsat rigtig god bedring med ham 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puh, sikke en ubehagelig oplevelse! Håber der snart er bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Det har da været en hård omgang for jer. Godt, I kom afsted og fik noget medicin til ham.
    Når du siger inhalator, mener du så en spray? Der kan være lidt forskel på dem, men jeg forestiller mig, I formentlig har fået en Ventoline? I så fald bør I have en spacer til den – en slags “plasticrør”, som man sprayer medicinen ind i, og via et mundstykke inhaleres medicinen så, typisk over 10 indåndinger. Fordi de “gammeldags” sprays er stort set umulige at tage korrekt uden en spacer (og det gælder for både børn og voksne); man får simpelthen ikke nok udbytte af medicinen uden en spacer. Men det har I forhåbentlig også fået at vide på børneafdelingen… (?)
    Men ellers er børn jo så fantastiske, når det kommer til den inhalationsmedicin. De lurer ret hurtigt, at den hjælper dem (det gælder faktisk også ret små børn), og deres modstand mod at tage medicinen, aftager som regel ret hurtigt.
    Rigtig god bedring med ham!
    Kh den lungemedicinske sygeplejerske.
    P.s. Han fik (heldigvis) ilt, selvom han hvæsede, og man naturligt er bange for det modsatte Astmapatienter ilter som regel flot, selv under anfald. Når først en astmapatient er påvirket på sin iltning, er det noget lort…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Jeg har nok formuleret mig lidt forkert, for vi fik selvfølgelig en spacer med 🙂 Herhjemme kalder vi den for masken – hvis jeg siger andet retter Victor mig hehe. Den har heldigvis allerede hjulpet vildt meget og han hvæser ikke længere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe Op.

      Super dejligt! Det var altså heller ikke for at gøre mig selv enormt klog (som jeg godt lidt kan lyde til, når jeg nu har læst min kommentar igennem, haha!)
      Håber, han er blevet lidt mere fortrolig med den nu. Sådan en “maske” kan altså også godt virke lidt skræmmende – det forstår man jo godt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Nej det var helt fint haha, jeg lærte da noget af det du skrev 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video: Sådan friede han!!!