25% på vintertøj

Derfor mangler jeg min forlovelsesring

Som mange af jer har set på min Instagram er vi på ferie i Tyrkiet for at besøge min mor og hendes mand. Vi elsker Tyrkiet og alene sidste år var jeg der 3 gange! Nu hvor min mor bor her er det selvfølgelig en stor grund til at tage herned. Men vi er selv blevet meget glad for landet og derfor elsker vi også at komme her.

Min mor og hendes mand er rigtig gode venner med en stor guldsmed inde i Alanya, så hver gang vi er her køber vi stort set noget. Denne gang er dog helt unikt.

Jeg har for nogle år tilbage fået en ring af min mor med 21 brillianter. Men siden har jeg gerne ville få den lavet om – på en eller anden måde. Min mor kom på den gode ide, at jeg kunne få lavet ringen om til to øreringe med sten i og den sidste store sten kunne vi så få sat på på min anden ring. Det var genialt tænkt af min mor, for jeg har længe ønsket mig nogle ørestikker med sten på. Min dejlige mand er så skøn, at han gerne vil give mig det i gave! Det er såååå sødt af ham. Den anden ring jeg skal have den store brilliant i er en helt almindelig forlovelsesring fra dengang min mor og far blev ringforlovet. Ringen var min mors, hvorfor min fars navn og dato står i. Den har jeg gået med i over 10 år!

Hvorfor guldsmeden også skulle have min forlovelsesring er fordi, at han skal lave mine øreringe som den ser ud (så de ligesom matcher lidt). Jeg har følt mig så nøgen uden ringe og jeg glæder mig virkelig til at se det endelige resultat! Jeg er sikker på at det nok skal blive flot, for jeg at de er sindssyge dygtige.

I samme omgang får Victor lavet en flot kæde med vedhæng, hvor hans navn vil blive indgraveret <3

Ellie fik for et år tilbage sit første smykke af min mor og hendes mand. Det smukkeste armbånd med hendes navn på. Det gik for en måneds tid siden i stykker da hun har simpelthen har slidt det op! Vi havde mistet det og vi kunne ikke finde det. Jeg havde sagt til vuggestuen at hun havde mistet det, så hvis de måske fandt det hos dem måtte de meget gerne sige til. En lille uges tid efter vi så hun havde mistet det, kommer Victor hjem med det i lommen. Så havde hans kammerat fra børnehaven pludseligt fundet det på legepladsen!!! Spørg mig om jeg blev glad og lettet!!! Hun har haft det på siden hun fik det, så jeg blev rigtig ked af det, da vi fandt ud af hun havde tabt det. Jeg ved jo godt der er en stor risiko for at hun kan tabe den når hun er i vuggestuen, men jeg syntes også det ville være synd at så flot et armbånd skulle gå til spilde ved at ligge derhjemme i skuffen.

Hvor om alt er, så får vi også lavet hendes armbånd hernede, så hun kan bruge det igen. Denne gang bliver det bare fornyet endnu mere, med to brillianter i!!! Wait what?!? Ja det var så lige en detajle min mors mand gerne ville have. Han har nemlig altid sagt, at den første brilliant skal være fra ham. Årh er det ikke sødt?? Det betyder så meget for mig – vores børn betyder alt i verden for ham (selvfølgelig også for min mor hihi).

Okay indlægget blev vidst lidt længere end jeg havde forventet 😛

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

25% på vintertøj