Tror du på ånder?
Det her kommer nok til at lyde lidt underligt, men jeg har det som om min far er tilstede herhjemme nogle gange. Jeg tror virkelig på at der er noget mellem himmel og jord, så for mig ville det ikke være mærkeligt hvis min far virkelig var tilstedet herhjemme.
Jeg har en gang hørt at små børn ikke har det filter for øjenene som voksne har, så derfor kan de se ting som vi ikke kan. og ved i hvad, det tror jeg virkelig på! Nu er Victor jo kun 1 år, men nogle gange hvis jeg har skiftet ham på hans puslebord og jeg sætter ham op mens jeg står ved siden af ham. Så kigger han nogle gange et sted hen hvor der intet er, ikke sådan et hurtigt kig, men nærmere et kig som om at der er noget det sted han kigger hen (også selvom det måske bare er en hvis væg han kigger hen på).
Ja når han så har gjort sådan får jeg pludselig følelsen af at vi ikke er alene. Jeg har aldrig haft det sådan før, nogensinde faktisk. Men efter min fars død er følelsen dukket op og Victor kigger ud i luften som om der er noget. Jeg håber så inderligt meget at det er ham og at Victor kan se ham, så han kan få et forhold til sin afdøde morfar, så freaky som det her end lyder <3 Det kan også godt være at det bare er mig og en ønsketænkning?! For jeg savner ham virkelig meget og jeg tager stadigvæk mig selv tit i ikke at forstå han er væk endnu. Og det gør mig da lidt ked af det, specielt nu hvor Victors udvikling bare er steget med 100%.
Har nogle af jer oplevet det før?
Hej linesofie.
Jeg har selv mistet min far, og vi (mig og mine søskende) har selv oplevet noget lignene 🙂 ja, så jeg tror ikke altid at det bare er indbildning!