Skal dit barn “vokse op” med en….
Jeg har selv haft en anden tankegang med lige præcis sådan noget, men nu trækker jeg altså i land!
Så ja, Victor kommer til at “vokse op” med en iPad. Ikke som nogen nok tror at han så får lov til at sidde flere timer hver dag og spille på iPad eller hvad der ellers er af teknologi nutildags. Med måde selvfølgelig! Når han bliver større vil jeg stadig få skubbet ham så meget ud at lege i naturen som jeg kan! Han skal komme hjem med beskidte bukser og hænder, basta og bum. Han skal ikke blive sådan et barn der nærmest har firkantet øjne af at sidde og spille playstation en hel dag, det ville jeg blive rigtig ked af at se. Vil lære ham fra starten af at der er faste rammer for leg med diverse teknologi.
Allerede nu sidder han jo med ipad’en og det har jeg det egentligt okay med. For de aps jeg har downloadet er nogle hvor han lærer. Altså lyde og ord, samt sætte ansigt på dyret eller den ting det nu kan være. Det er så sødt at se ham sidde og prøve at sige diverse dyrelyde – specielt hunden er han vild med. Han sidder og nikker og kigger tit på mig fordi han vil have at jeg skal sige ligesom dyrene.
Hvad er jeres mening med at jeres barn vokser op med en iPad?
Her under er nogle billeder af Victor der sidder og leger med iPad’en. Det første billede viser at han sidder og fagter med armene ligesom damen mens hun synger børnesange.
Vi er herhjemme af samme mening som dig. At alt skal være med måde i forhold til teknologien. Vi lever dog i en verden som i dag rummer en anden slags teknologi end da jeg f.eks var barn og derfor skal de også introduceres til tingene på en naturlig og fornuftig måde. Vi har også downloadet nogle app som vi selv kan stå indenfor – har du f.eks nogle af dublo app? Eller Rynkebys app? De er gratis og vi har haft rigtig meget glæde af dem udover puzzles og sang app med fagter. Dog er jeg heldigvis velsignet med en søn som elsker at være ude og han er ikke til at få med ind når han først er ude – om sommeren kan han stå ved døren klokken 06.00 fordi at nu SKAL han ud. Når han nu har det sådan, så bakker vi ham op i det, for han skal også selv bruge sin egen kreativitet i form af; “nu har jeg fundet den her pind og hvad kan jeg bruge den til”. Dog får han lov til enten at se lidt tv eller lege med iPad når han kommer hjem fra DP, da det er hans måde at koble fra. Han har jo været i gang en hel dag og skal også slappe af når han kommer hjem og det er åbenbart hans måde at gøre det på. Dog får han ikke lov til at se tv når vi spiser og inden han skal i seng.
Jeg læste en gang en artikel med onkel Reje som udtalte sig at børn i dag er “iPad børn” og at det er nemt at lade dem sidde med ipad og ved computeren og det er det vi skal passe på med – at vi ikke gør dem til det. Derfor er jeg stor fan af bla onkel reje og pippi Langstrømpe da de bruger den “frie leg” som udgangspunkt.