Når en mor er bekymret for sin søn

Akutmodtagelsen!!

10687157_10152415251323845_982612762198573530_n

(billedet er fra weekenden)

Victor har været meget syg/sløj det sidste stykke tid og i torsdags blev han ringet hjem fra vuggestuen, IGEN!! Denne gang var han så rigtigt syg, brændende varm og med høj feber. Jeg henter ham omkring middagstid og det eneste han vil er kun at hænge hos sin moar (jeg elsker når han vil sidde og nusse hos en, men det er selvfølgelig ikke sjovt når det er fordi han er høj feber!). Selvom jeg nu nyder det alligevel.

Victor har seriøst aldrig rigtigt været syg, så jeg var en del bekymret for ham – også fordi jeg ikke helt vidste hvordan jeg skulle forholde mig til det hele. Jeg er selvfølgelig godt klar over at når barnet har feber skal han være afklædt og drikke en masse væske, men når det nærmest er ‘første gang’ han sådan rigtigt er syg bliver man alligevel i tvivl om han må få en stikpille, hvor ofte han må få den osv. Jeg snakkede så med en læge fra 1813 telefonen og fik af vide at han måtte få en stikpille hver 6. time!

Spørg mig lige om de hjalp?!?! Nej, ikke rigtigt. Jeg var blevet en del frustreret fordi at vi i fredags skulle flyve over og besøge mine forældre, så håbede sådan at han nåede at blive frisk. Fik derfor en tid til lægen fredag formiddag for lige at få ham undersøgt inden en eventuelt afrejse. Lægen sagde at det nok var en forkølelse han havde fået sig, men intet alvorligt, så vi kunne roligt rejse hvis vi havde lyst. Og det havde vi/JEG da, for jeg skulle over og besøge mine forældre da min far jo er alvorlig syg!! Victor havde stadigvæk feber da vi skulle afsted. Han var heldigvis ikke svag, men derimod glad og på som man nu kan være med feber. Pga hans opførsel valgte jeg at tage afsted.

10686782_10152415250513845_6788238218352921835_n

(billedet er fra weekenden)

Det var sååååå skønt at se dem igen, dog under lidt anderledes forhold end hvad vi er vant til, nu hvor min far er kommet hjem fra Hospice.

Victor havde feber til og med lørdag!! Lørdag sen eftermiddag opdager jeg at han har fået nogle knopper/udslæt på maven. Spørger min mor hvad det kunne være og vi bliver hurtigt enige om at det kunne være feber udslæt, nu hvor han havde haft feber de sidste par dage. Bedre kendt som en tre-dages-feber! Til dem af jer der ikke ved hvad en tre-dages-feber er, så er den en børnesygdom med udslæt. Altså, at man har feber i tre dage og når den så stopper brat, kommer udslættet lige bagefter. Søgte lidt på nettet og læste et sted at udslættet normaltvis kun er der i et døgns tid og victor har haft det i to dage nu?! Igår var han meget sløv hele dagen, sov tre timer i streg – det gør han aldrig!! Kunne nærmest ikke vække ham, det var som om han bare gerne ville have sine øjne lukket hele tiden. Så på det tidspunkt begyndte mine alarmklokker altså at ringe. Jeg ringede så igen til 1813 telefonen for at høre hvad jeg skulle gøre og om jeg overhovedet skulle gøre noget?! Sygeplejersken i telefonen lød lidt nervøs på Victors vegne, så hun ville gerne have vi skulle køre til akutmodtagelsen med det samme. Tror i mor her blev endnu mere nervøs?? Det kan i så gange med 100!!

Jeg ringer efter min svigermor som bor ca 15-20min væk i bil for at høre om hun gad køre med Victor og jeg. Det gad hun selvfølgelig godt, så hun kom og hentede os så hurtigt hun kunne. Min kæreste lod jeg blive hjemme da han selv er syg, så kunne ligeså godt spare ham for at sidde i et venteværelse i 100 år. Vi var der lidt over 19 og ja, vi ventede i et par timer på at komme ind til en børnelæge! Vi kørte derfra igen da klokken ca var 21.30. børnelægen kunne godt se at han havde rigtig mange knopper, men udover dem var der også ca 4 andre knopper som var meget større og meget mere røde, som hun var lidt nervøs for. Efter han er blevet undersøgt er hun ikke urolig for ham og siger at det er en slags virus knopper han har fået sig efter feberen. Der er ikke så meget at gøre andet end at give det tid!

Selvom det er mega kedeligt og nedern at sidde og vente i så lang tid, så er jeg faktisk rigtig glad for at jeg gjorde det alligevel. Jeg skulle ikke gå nervøs i seng og fik ro i mit lille hjerte over at min søn ikke var alvorlig syg. Det kunne forhelvede ligeså godt have været menigitis altså, hehe!! Så hellere være på den sikre side end at gå og være bekymret for sit barn. Her til morgen er udslættet nærmest gået væk (TYPISK!!) og han virker meget mere glad og frisk – så det er hans mor meget lettet over.

10409470_10152415250453845_5020116465312284569_n

(Hans far synes lige at han skulle være sjovt mens mor var væk i 5 min! haha)

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

4 kommentarer

  • Heidi

    Puha!!!! Sikke en grim og forfærdelig oplevelse og hvor er det dejligt at læse, at han er blevet sig selv igen. Det er det mest forfærdelige man kan komme ud for, som forældre. Du står fuldstændig magtesløs overfor at dette lille menneske er syg og du ikke kan gøre noget. Hvad angår tre dages feberen – så havde min søn def sidste år op til jul og jeg måtte også ringe til vagtlægen, fordi han var så “slap”. Det var en ubehagelig oplevelse.
    Men dejligt at læse, at din guldklump er blevet sig selv igen 🙂 og god bedring med kæresten (hvis han ikke er blevet frisk igen).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Det er virkelig ikke sjovt, det er så ubehageligt! Også fordi at han jo ikke kan fortælle hvad der er galt eller hvor han er ondt. Men ja, han er som et helt nyt menneske idag hehe 🙂 Utroligt hvad én nat kan gøre!! Tak, han er klar til vuggestuen imorgen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • elisabeth

    Bor din hund i det bur ??? 🙁 Det kommer selvfølgelig ikke mig ved, men jeg hader bare bure. Godt at lillen er rask anyway <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Jeg vil nu ikke sige at den bor i det bur. Men mine forældre lukker hende fx derind om natten hvis de har gæster som skal overnatte. Ellers bruger de det ikke rigtigt! tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når en mor er bekymret for sin søn