Der er ingen tvivl om, at der er skønt at være gravid og specielt når det er en pige vi venter os. Men det er satme heller ikke en dans på roser, så derfor har jeg skrevet om 10 ting jeg hader ved at være gravid!

1. Jeg skal tisse 30 gange om dagen
2. Vågner 100 gange om natten
3. Har hele tiden halsbrand
4. Ondt i lænden/haleben
5. Kontant bekymren om baby har det godt og vokser som hun skal
6. Forpustet af en cykeltur på 5 min
7. Træt døgnet rundt
8. Jeg har lyst til at spise klamt og usundt hele tiden
9. Ingen tålmodighed
10. Mega meget krampe i mine ben om natten – HVER NAT!

Jeg har selvfølgelig gjort mig overvejelser om hvorvidt jeg ønsker en almindelig fødsel eller kejsersnit. For mig vil det “letteste” klart være et kejsersnit. Så er jeg fri for at presse en baby ud igennem et sted, man tænker ikke er muligt – plus jeg forhåbentligt ikke har veer i 27 timer igen!

Min fødsel med Victor var hård og først efter 27 timer kom han til verden. Jeg kan huske at jeg tilsidst græd og sagde at jeg hellere ville dø, end at få flere veer. Jeg tiggede dem endda også om, jeg ikke godt måtte få et kejsersnit – men nej, det fik jeg ikke lov til. Med Victor var jeg meget lang tid om at åbne mig, men så åbnede jeg mig tilsidst lynhurtigt. Jeg kan huske at jeg blev så skuffet hver gang jordemoderen havde mærket hvor meget jeg havde åbnet mig, fordi jeg var fysisk udmattet af alle de veer, at jeg godt bare ville have det overstået!

Med lillepigen her, skal jeg igen have en almindelig fødsel. For der var jo ingen komplikationer med den første, udover at det tog lang tid. Så håber jeg bare meget på at det går hurtigere med nummer 2 – det har jeg i hvert fald hørt hehe.

Btw, så er jeg godt klar over at et kejsersnit heller ikke er “bare lige noget man vælger”. Det er hårdt på en helt anden måde også fysisk bagefter. Her har man så et sår istedet for, som man skal passe og pleje så der ikke går betændelse i. Uanset hvilken fødsel man går igennem, er det hårdt på alle mulige tænkelige måder. Og vi kvinder er fandme seje!!! Tænk hvor fascinerende der er, hvordan en kvindekrop laver et barn og bagefter trækker sig sammen igen <3

Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi er overlykkelige over at vi skal have en pige. Jeg glæder mig så meget til at hun konstant skal have kjoler og hårpynt på. MEN, ja der er et MEN. Jeg bryder mig ikke om lyserød eller hello kitty!! Allerede nu siger jeg til familien, at de aldrig må købe hello kitty til hende haha. Det er simpelthen det grimmeste jeg nogensinde har set. Jeg må nok erkende at jeg ikke kan undgå den lyserøde farve, men prøver mere at holde mig til farven pudder rosa og pastel. Jeg er ikke vild med skrigende lyserød! Nu hvor Victor og baby skal dele værelse, vil jeg også gerne prøve at holde mig lidt mere neutral i farven.

Derfor jeg har bestilt nedenstående til prinsessen:

Cuddle nest fra Baby Dan i lysegrå – nedsat med 15% her

Sengeran fra Baby Dan i lysegrå – nedsat med 20% her

Mit næste køb til baby bliver denne lækre sengehimmel fra Ellos her

Sky uro fra Konges Sløjd her

Jeg har lige fået opfyldt mine bambi vipper op og jeg må sige, at jeg altid føler mig en del smukkere når jeg går fra min vippetekniker. Yes yes, det gør nu altså meget når man får sådan et sæt på. Specielt for mig i denne tid hvor jeg er gravid. Jeg har svært ved at passe meget af mit tøj, alt sidder grimt og jeg føler mig bestemt ikke særlig smuk! Faktisk, så går jeg meget i det samme tøj fortiden. Og når man går rundt med den følelse i kroppen, så er det altid dejligt at have været en tur hos min vippetekniker auroralashes.dk.

De vipper jeg har på hedder russian volume og er faktisk flere vipper sat på ét hår. Det syntes jeg giver en vild smuk effekt og er klart min yndlings behandling. Man kan også få single lashes på, som giver et mere naturligt look, men selvfølgelig stadigvæk meget mere end hvis man ingen havde på.

Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke kan leve uden mine vipper!! I min verden er de uundværlige og klart et musthaves. Det tager mig ingen tid at gøre mig klar om morgenen mere! Jeg ved at jeg heller ikke vil kunne undvære dem under min barsel. Specielt med de mange søvnløse nætter jeg går i møde – så er det sgu dejligt stadigvæk at se pæn ud på trods af morgenhår og sorte render under øjenene.

Det er ikke så ofte jeg har min alene tid mere, men når den så kommer, så nyder jeg den med alt hvad jeg har i mig.

I weekenden var jeg en tur til frisøren og få ordnet min noget så grumme udgroning! Ej den var ikke pæn, men heller ikke forfærdelig da overgangen er mere naturlig med den hårfarve jeg har lige nu. Endnu engang fik jeg bare lavet striber – mega kedeligt, men sådan er livet når man er gravid. Det sker desværre ikke de vilde forandringer, dog nyder jeg alligevel at få lavet striber hehe.

Denne gang fik jeg lagt lidt mørkere striber, nok fordi jeg savner at der skal ske noget med mit hår! Allerede nu har jeg talt med min frisør om, hvad jeg skal have lavet af crazy hårfarve når jeg har født. Det kribler virkelig i min fingre for at få lavet noget nyt. Jeg kan slet ikke vente!

I kan se mere til min frisør på hendes facebookside HER 

Der er ingen tvivl om, at jeg altid har troet på liv mellem himmel og jord. Jeg har haft nogle hændelser som har været uforklarlige for mig og dermed forstærket min overbevisning. Engang da jeg var teenager og var alene hjemme om morgenen, stod jeg i køkkenet og skulle lave noget morgenmad. Jeg kan huske at jeg havde natkjole på og dermed bare ben. Pludselig mærker jeg en vind der flyver rundt om mine ben i et 8-tal flere gange. Det var så scary, at jeg løb ind på mit værelse og under dynen igen.

Efter min fars (stedfar) død i oktober 2014, har jeg set Victor opføre sig lidt underligt. Kort tid efter hans død kunne Victor finde på at sidde og stirre ind i væggen og sige ‘a det’, mens han peger. Jeg kan jo ingenting se, da der ikke er noget på væggen. Jeg kunne ikke fortælle ham hvad det var, da jeg jo ikke kunne se noget. Jeg fortalte det så til min kæreste – som på ingen måde tror på noget overtroisk!! – og var sikker på at der måtte være en logisk forklaring. Han troede i hvert fald ikke på at det kunne være min far, som Victor kunne se. Efter noget tid hiver min kæreste pludselig fat i mig og siger, at han tror jeg måske alligevel havde ret. For nu havde han også oplevet Victor pege ud i den blå luft, mens han siger ‘a det’. Det syntes han selv var ret creepy, at han så også begyndte at tro svagt på det. Han er selvfølgelig stadigvæk ikke overbevist, men dengang indrømmede han at der godt kunne være noget. Efterfølgende når Victor sagde det, sagde jeg bare at det var morfar som var forbi og sige hej. Nu siger Victor det ikke længere og jeg tror slet ikke han kan mærke ham. Plus at han jo slet ikke ved hvem han var eller hvordan han ser ud. Nu er der kun én morfar som fylder meget i Victors liv, og det er ham vi kan ringe til hver dag og som lever i bedste velgående <3

Indlægget blev lige lidt længere end hvad jeg egentlig ville skrive om. Min pointe med det her indlæg var, at min lillesøster og jeg endelig skal til en clairvoyant på tirsdag. Sessionen er kun genforenings/afdøde kontakt, da vi rigtig godt kunne tænke os at høre fra vores far (min stedfar). Om han dukker op, ved vi jo ikke. Men vi er i hvert fald meget spændte og allerede nu klar på, at vi kommer til at tude helt vildt <3 Jeg glæder mig til at fortælle jer om det og håber ikke vi går skuffet derfra.

Stay tuned!

Der er ingen tvivl om, at vi starter et nyt kapitel nu hvor den lille kommer. Et kapitel vi glæder os rigtig meget til – men også “frygter” haha. Man gør sig automatisk en masse tanker om, hvordan det vil blive at være mor til to og jeg forventer at det bliver hårdt på alle mulige måder. Lidt ligesom det er at have én. Det er hårdt og fantastisk på samme tid! De forældre der siger at det er lutter lagkage, lyver!! Alt bliver sat på prøve, din udholdenhed, søvnen du troede du ikke kunne leve uden, parforholdet osv. Men ligeså hårdt som det er, ligeså fantastisk og livsbekræftende er det – og i sidste ende vil man ikke undvære det for noget andet i verden <3

Et andet kapitel som vi når til i næste måned, er Victor der kommer ud af sin tremmeseng. Jeg har lige bestilt en juniorseng til ham, som vi gerne skulle få om 5-7 uger. Så kan han de sidste to måneder inden lillesøster kommer, vænne sig til at sove i sin stor-dreng-seng og på den måde skulle han forhåbentligt ikke få følelsen af, at lillesøster kommer og tager hans seng. Jeg håber at ved at vi gør det på den måde, at han får en mere glidende overgang fra tremmeseng til juniorseng.

Vi snakker rigtig meget om, hvordan vi vil få Victor til at føle sig værdsat og ikke tilsidesat ved at der kommer en lillesøster. Vi går meget op i at han ikke skal føle, at hun kommer og overtager det hele. Han kommer simpelthen til at få lov til at hjælpe med at tage hende i bad, skiftes hendes ble, give hende mad osv. Jeg ville blive så ulykkelig hvis jeg kunne mærke på ham, at han føler sig tilsidesat. Derfor er det vigtigt for mig at han får følelsen af, at han sagtens kan hjælpe til når hun kommer <3

Okay der er ikke nogen tvivl om, at jeg går lidt mere op i min vægt i denne graviditet end sidste. Selvfølgelig mest fordi jeg tog 22 kg på med Victor – og et eller andet sted har jeg ikke lyst til at tage så meget på igen. På trods af at jeg faktisk smed dem hurtigt igen, uden træning. Jeg har bare en forestilling om, at denne gang bliver det hårdere for mig, at komme af med kiloene, netop fordi jeg også er blevet tre år ældre end sidste graviditet.

14 dage i Tyrkiet er lang tid og det er også rigtig lang tid med all-inclusive, hvor maden nærmest er den samme. Man bliver på et tidspunkt rigtig træt af den samme mad, eller det at smage sig frem til om det er noget man kan lide. Så tilsidst begyndte jeg at spise det samme næsten hver dag. Tilsidst stod menuen på pomfritter, pizza, suppe, brød og ris til mig. Det vidste jeg at jeg godt kunne lide og smagte af det samme hver gang. Af en eller anden årsag, så fik jeg den vilde cravings efter TWIX!! Så sådan en pakke spiste jeg også næsten hver dag haha, plus jeg drak meget cola og appelsinjuice (sikke en god næring jeg har givet min lille pige).

Jeg vejede mig den morgen vi skulle rejse og der viste vægten 62,8 kg! Da vi kom hjem kunne jeg selvfølgelig ikke vente med at se hvor meget jeg havde taget på, så det var nærmest det første jeg gjorde da vi trådte ind ad døren. Da jeg kom hjem viste vægten 65,6 kg!!! Det vil altså sige at jeg har taget 2,8 KILO PÅ, på 14 dage… Jeg er lidt i chok haha.. Og så alligevel ikke, da jeg jo godt var klar over jeg spiste meget ulækkert. Godt vi er kommet hjem til Danmark nu, så jeg igen kan spise normalt haha.

Jeg har i denne graviditet taget 7,9 kg på indtil videre og ja, den kommer kun til at stige endnu mere <3 Men det er så meget det hele værd og shit hvor jeg glæder mig til at møde min lille pige <3

Ja overskriften siger nok lidt sig selv. Vi har nok flere gange prøvet at vænne Victor af med sutten, men af en eller anden årsag faldet tilbage. Skide dumt og ret så irriterende! Vi har 100% ikke været bestemte nok, bastabum!

Men nu er det nok og vi er igen gået igang med projekt farvel til sutten. Denne gang har jeg fået et lille fif fra en veninde, som har gjort at vi igen hoppede op på hesten. For ja, Victor er meget glad for sin sut og spørger efter den flere gange om dagen, specielt hvis den ikke lige ligger inden for hans radar. Generelt er vi rigtig trætte af hvor meget sutten fylder i hverdagen og da han fylder 3 år lige om lidt, syntes vi at det er på tide.

Det er ikke 100% farvel til sutten i første omgang. Vi har valgt at han til at starte med godt må få den når han skal sove, da det jo stadigvæk er en tryghed for ham. Jeg startede faktisk med at tage sutten fra ham lørdag morgen og det har vi bare holdt indtil nu. Han har selvfølgelig været lidt sur over at han ikke måtte få sin sut, men vi blev bare ved med at forklare ham at han kun måtte få sutten når han skal sove. Det har vi bare konstant fastholdt overfor ham. Allerede nu, på tredjedagen, klarer han det super godt. Igår aftes da han sad og så en tegnefilm på sin iPad inden sengetid, skulle han til at sige “jeg vil have min sut”, men nåede faktisk at stoppe sig selv og sagde i stedet for “snart sove, så må jeg godt få min sut”. Min kæreste og jeg kiggede smilende til hinanden da han havde sagt det, fordi det viser at han er ved at acceptere, at han kun må få når han skal sove. Eller i hvert fald også forstår det <3 Det er en rigtig rar følelse og føles allerede som en sejr.

Jeg har været lidt usikker på om hvor vidt jeg ville skrive det her indlæg eller ej. Det skyldes mest sidste gang jeg skrev om en ubehagelig oplevelse, hvor jeg fik mange grimme kommentarer. Men da dette her er en personlig blog, hvor jeg skriver hvad jeg har lyst til, har jeg valgt at dele min oplevelse.

Jeg sad på arbejdet igår ved min computer og arbejdede. Ved siden af mit bord er der en altandør, som man enten kan åbne helt op eller på klem. Ude foran døren er der et slags jernhegn, som vel sørger for at man ikke kan falde ud eller komme ind ude fra. Det skal altså lige siges at der kun er omkring 1 meter ned før man står i en baggård!

Mens jeg sidder og arbejder hører jeg en kvinde råbe helt hysterisk. I første omgang tænkte jeg, hold da op og at hun skulle dæmpe sig lidt. Det var godt nok lige indtil jeg igen hørte hende råbe “giv mig min telefon, jeg ringer til politiet og slip mig” at jeg tænkte der måtte være noget galt. Jeg hopper over mit bord for at åbne døren helt op, så jeg kunne stille mig i døren for at høre hvad der egentligt foregik. Jeg kunne se at flere mennesker havde hovedet ude af vinduerne til baggården, da de jo ligesom også kunne høre hende skrige. Til at starte med var jeg i tvivl om hvorvidt jeg skulle gøre noget – nok også fordi jeg er gravid og nødig vil sætte mit ufødte barn i fare. Men det var faktisk lige indtil hun begyndte at skrige “hjælp mig” flere gange, at jeg var nød til at gøre noget! Min kollega og jeg hopper så ud af døren og ned i baggården og løber efter hendes skrig.
Det er ikke så nemt da der var rigtig mange vinduer til forskellige opgange. Vi kunne høre hende både i baggården og på vejen på den anden side af bygningen. Da vi stod ude på vejen ringede min kollega til politiet, alt imens vi hele tiden kunne høre hende skrige. Det var sindssygt ubehageligt!! Også fordi vi ikke vidste hvilken lejlighed det kom fra. Mens vi stod ude på vejen besluttede jeg mig for at råbe op til hende. Først råbte jeg “er du okay” og bagefter råbte jeg “vi har ringet til politiet”. Efter det blev der ligepludselig helt stille og vi blev ret bekymret for, at der var sket noget helt alvorligt.

Jeg havde sat en stol i klemme til døren til baggården, så vi kunne komme ind igen. Mens vi står midt ude på vejen kan vi høre en dør gå op inde ved baggården og en kvinde kommer løbende ud. Min kollega og jeg løber hen til hende, tager fat om hende og spørger hende om hun er okay. Hun er fuldstændigt rystet, hulker helt vildt og er forslået i ansigtet. Vi fortalte hende at vi havde ringet til politiet og at de var på vej. Hun sagde til os flere gange at hun ikke ville være en del af det og bare ville væk derfra. Vi prøvede igen at forklare hende, at vi gerne ville hjælpe hende, at vi ikke behøvede hendes navn, men bare fortalte os hvilken lejlighed hun kom ud fra. Det ville hun ikke og ville bare gerne væk. Så hun halv løb ned ad gaden med en stor taske under armen. Vi kan jo selvfølgelig ikke tilbageholde hende mod hendes vilje, selvom det er mega frustrerende at se hende forsvinde ned ad gaden, når man bare gerne vil hjælpe hende. Mens min kollega og jeg står ude på gaden og venter på at politiet kommer, kommer der en fyr ud fra samme dør. Vi er slet ikke i tvivl om at det er ham. Han så forpustet ud – men prøvede at være cool da han så os. Han gik forbi os og i den samme retning som kvinden var løbet. Det værste er, at jeg har set ham i fjernsynet et par gange. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at nævne nogen navne og vi kan ikke gøre mere nu. Hvis hun ikke vil have politiet indblandet i det, er der ikke noget vi kan gøre ved det.

Politiet kom selvfølgelig efter de begge to var over alle bjerge!! – ret ringe, taget i betragtning af at vi sagde de skulle skynde sig, da det lyder som om hun bliver overfaldet.

En ting er sikkert, vi aner slet ikke hvad der oprigtigt er sket oppe i den lejlighed. Det kan ligeså godt være hende der har gjort noget mod ham, end omvendt. Ingen ved det og ingen kommer til at vide det. Dog er jeg 100% sikker på at de kendte hinanden! Så det har sikkert været et kærestepar der er blevet uvenner. Jeg håber bare at de får styr på det og at hun er okay! Det var i hvert fald ikke fedt at stå og være vidne til.

Resten af dagen kunne jeg ikke lade være med at tænke på episoden og det er nok også derfor, at jeg har haft brug for at skrive det ned og få det ud af mit hovede.

Igår startede jeg på arbejdet igen efter 14 dages ferie og lad mig sige det blidt – det var ikke sjovt. Det var dejligt at se mine kollegaer igen men ikke sjovt at skulle sidde på pinden igen 8 timer om dagen.

Som de fleste af jer har læst, så efter to dage i Tyrkiet fik jeg ondt i mit haleben og det har gjort ondt lige siden! Jeg tror at smerterne har aftaget sig lidt, men at jeg også lidt har vænnet mig til smerten. Igår morges da jeg satte mig op på cyklen kunne jeg igen mærke, at jeg havde ondt i halebenet. Så jeg var spændt på at se hvordan min arbejdsdag så ville blive, nu hvor jeg sidder på kontor. De første to timer mærkede jeg ikke rigtigt til noget, men pludseligt begyndte jeg at få mega ondt i min lænd. Så jeg har både siddet og stået op, men ikke rigtigt kunne finde en stilling hvor det ikke har gjort ondt. Virkelig irriterende!

I de år jeg har arbejdet der har jeg aldrig stået op, da det er en ting jeg hader. Jeg er en doven skid og kan bedst lide at sidde på min røv og arbejde. Tror jeg har fået det sådan efter mange års arbejde i H&M, hvor jeg konstant har gået rundt og stået op. Så det at jeg har stået op igår var virkelig en “stor” ting for mig, da jeg ellers ALDRIG gør det. Jeg har idag været til lægen, som har sendt en henvisning til en fysioterapeut. Håber virkelig det kan hjælpe lidt på mine smerter!!

Hvis der er andre som har været i samme situation som mig – så må i meget gerne fortælle mig hvad i gjorde <3 Det kunne være en god hjælp på vejen for mig.

Igår tog vi på en bådtur, som viste sig at være det bedste vi længe har gjort. Vi var selvfølgelig lidt nervøse for hvordan Victor ville tage det, specielt med søsyge og det at være fanget på en båd i 4-5 timer. Vi havde selvfølgelig valgt en afslappende tur på en lidt mindre båd, så vi ikke ville ende med at være på en af de der party både (dem er der nemlig mange af!). Turen gik hurigt og Victor var overraskende vild med det. Vi troede ikke at han ville med ud og bade midt på havet, så da han sagde ja, blev vi begge helt paf. Jeg tror at lidt i os tænkte “den er god med dig Victor” og at han ville springe fra når nu vi skulle ned i vandet. Men næh nej, her blev både mor og far snydt. Til alt held havde de en oppustelig børnevest liggende, da de vinger vi havde med til ham var gået i stykker.

Vandet var SÅ fantastisk!!! Det var varmt og generelt lækkert at svømme rundt i. Victor var fald af grin hver gang min kæreste hoppede på hovedet i vandet fra båden. Vi var kun 6 gæster med på båden og det var lige hvad vi havde lyst til. Det føltes som en privat tur uden larmende turister. Det var helt perfekt! Vi var også så heldige at se to havskilpadder. Victor blev ved at med spørge hvor pilskadden var henne, årh mit hjerte smeltede hver gang han sagde det.

Senere på dagen fik vi mulighed for at fiske, det var nu også meget hyggeligt – men bestemt ikke noget for mig. Vores guide på båden endte med at fange en makrel. Alt i alt var det en helt genneført dejlig dag og bestemt ikke sidste gang vi gør det.