Min stooore dreng

Et åbent brev til min elskede far

Kære far <3

Idag er det præcis 6 mdr. siden du gik bort. Jeg kan stadigvæk ikke forstå at du er væk og aldrig kommer tilbage! Du skal vide at jeg tænker på dig hver eneste dag. Der går virkelig ikke én dag hvor du ikke er i mine tanker. Når jeg tænker på dig kommer dit smilende ansigt frem med det dejligste smil på læben……. årh hvor jeg savner at være sammen med dig. Du kunne altid gøre mig glad uanset hvor sur og nedern jeg var. Det er så underligt at du ikke længere er i blandt os, jeg går stadigvæk og venter på en sms eller et opkald fra dig.

Selvom jeg godt ved at du ikke vil have vi skal være kede af det, skal du vide at jeg virkelig har grædt meget. Jeg gør det mest i smug fordi jeg ikke gider belemre dem derhjemme med det. Her for en uge siden tog jeg mig en lille morfar mens Victor sov, jeg drømte om dig og om at du også var død i drømmen. Jeg græd fordi jeg savnede dig. Da jeg vågnede fra min lur græd jeg stadigvæk, det var meget underligt og så kom det nok også lidt bag på mig. Min hovedpude var bare helt våd fra mine tårer!! Jeg kunne sagtens have blevet ved, men jeg kunne høre drengene inde i stuen, så jeg bed det i mig og fik tørret tårerene væk. Ved at jeg også kan græde i søvne er vel bare et bevis på hvor meget jeg savner dig <3

Ord kan slet ikke beskrive hvad du har betydet for mit liv!!! Jeg kan huske de utallige gange du skulle lære mig matematik, jeg forstod ingenting, men du holdt modet oppe og din tålmodighed var i top. Eller alle de mange gange vi har drukket øl og hørt højt musik sammen. Du og mor fortalte mig at jeg engang, da jeg var omkring 6-7 år gammel, havde siddet bag på din cykel i barnesædet med din walkman i ørene, mens jeg hørte Whitney Houston. Så var jeg åbenbart faldet i søvn med den på hvorefter jeg så vågner da vi kommer hjem og brokker mig over at jeg skulle bære den, haha. Undskyld for alle de gange jeg har været en møgunge!

Victor har det rigtig godt og er altid glad. Han er blevet en stor og meget selvstændig dreng. Han er vildt betaget af gravkøer og støvsuger i øjeblikket, det er bare et hit. Når han ser en gravko siger ‘graaaaaav’, det er virkelig sødt. Når han vil have vand siger han ‘nan’, det er rart at han selv kan fortælle os når han er tørstig – og sulten for den sags skyld. Mor, Louise og Amanda har det også rigtig godt. Der er sket rigtig mange store ting i deres liv inden for de sidste par måneder. Men jeg er nu sikker på at du fast følger med og passer på os allesammen. Jeg går stadigvæk med et stort ønske om at komme til en clairvoyant så jeg forhåbentligt kan tale med dig igen. Jeg har brug for at vide at du har det godt og ikke længere har ondt!

Jeg elsker dig umenneskeligt meget og hvis jeg kunne gøre noget for at få dig tilbage igen, havde jeg gjort det med det samme. Kom endelig og besøg os derhjemme, det ville jeg bestemt ikke have noget imod <3

1.000.000 kys og kram fra din datter

18487_10152883141788845_6604436030087550231_n

Captura-de-ecrã-2013-09-20-às-12.18.17

Skærmbillede 2014-08-13 kl. 13.15.31

5 kommentarer

  • Privat

    Hej Linesofie 🙂

    Jeg har for noget tid siden sendt dig en direct (tror jeg det hedder..) på Instagram med et lille digt. (Ved ikke om du har set det:-)) For mig er digtet meget sigende og betydningsfuldt. Måske det på en eller anden måde kan ‘hjælpe’ dig lidt igennem dagen.Gør det lidt hos mig, hvor mærkelig det end lyder.
    Sender varme tanker på sådan en dag dum dag<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • linesofie

      Tak for din søde besked 🙂
      Jeg tjekkede lige min direct på instagram, men kan ikke se at du har sendt et digt?
      God dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    :142:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Er ked af at høre, at du også har mistet din far.. Min far døde D. 5. November, 2014. ❤️ Egentlig ville jeg bare dig et lille tip & sende dig et kram. På Facebook er der en side; besked fra himlen. De er virkelig dygtige, og rigtig søde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min stooore dreng