Halloween i Tivoli
Ihh Victor og jeg har bare haft den BEDSTE weekend længe! I lørdags var vi til fødselsdag hos min lillesøster som blev 19 år. Det blev holdt hjemme hos min mormor og morfar på Amager, med en masse kage, slik og kaffe. Det var skide hyggeligt!! Min kæreste skulle til poker aften med hans kammerater, så han kunne desværre ikke deltage. Men Victor og jeg havde en rigtig dejlig dag.
Igår var vi blevet inviteret til Halloween i Tivoli af min mor. Så hun kørte helt fra Jylland bare for at hygge med os derinde. Det var Victor og jeg, min storesøster og hendes søn William, min lillesøster og mormor og morfar. Min mor har desværre brækket sin ankel i lørdags, hun blev løbet ned af en af hendes heste. Stakkels hende!! Så det var både min mor og morfar der måtte køres rundt i en kørestol – det morede vi os lidt over. Victor han fik lov til at løbe rundt (dog med min i hælene), men man kunne bare se hvor meget han nød at få lov til at gøre lige præcis hvad han ville. Han hoppede nærmest hver gang han løb, så meget glæde havde han i kroppen over at være i Tivoli <3 Man må sige at han fik én på opleveren. Vi var der fra kl 14 af og kl 19 sad vi i bilen på vej hjem. Der gik ikke mere end 5 min så var han faldet i søvn i bilen hehe.
Ja idag er det hele så vendt 180 grader og jeg ligger nu syg derhjemme med feber – hallelujah!!
Ingen kommentarer endnu